Mange steder og bygninger får deres eget kaldenavn eller øgenavn i folkemunde. Vi bringer her nogle af dem som har særlig tilknytning til Christianshavn.
Oplysningerne stammer for en stor del fra “Selskabet for Københavns Histories” hjemmeside www.kobenhavnshistorie.dk og værket “Topografisk københavnerslang” fra 2006/2007 af Bjørn Westerbeek Dahl som har copyright. Se mere her
ACCISEBODEN
Vagthuset var bolig for portvagten og hans familie og har aldrig været i funktion som accisebod, selvom de fleste kender huset under den betegnelse.
ALADDIN-KVARTERET
Boligbebyggelse på Christianshavn, opført i 1800-tallets sidste halvdel for enden af Prinsessegade, mellem Prinsessegade og Ovengaden oven Vandet. Oprindelse muligvis efter det byggeselskab, der opførte bebyggelsen. – Kilde: København før og nu og Aldrig 7. 1989, s. 344.
BENENDEN
Området mellem Christianshavns Skole og Trangraven, der opfattes som et udkantsområde af Christianshavn. – Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne – fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.
BYGGEREN
Betegnelse for den uofficielle men meget brugte legeplads ved Knippelsbro på det område, hvor udenrigsministeriet ligger i dag.
Oprindelig Brogade med rester af kældere på begge sider af gaden.
De sidste rester af “Byggeren” forsvandt i forbindelse med opførelse af Udenrigsministeriet, indviet i 1980.
Se Jørgen Møllers beretning om Byggerens historie via dette link
CUL-DE-SAC
Det betyder “blindgade”, men hvorfor smøgen i ejendommen Sankt Annæ Gade 35 – 55 har fået et fransk navn, har vi p.t. ikke fået en forklaring på.
ELEFANTEN
Ejendom på hjørnet af Dronningensgade og Sofiegade på Christianshavn. Nedrevet ca. 1905. På facaden var et gammelt skilt, der afbillede en elefant. Det er nu opsat på den eksisterende bygning. – Kilde: Udstillingen “Det gamle København” til Fordel for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, maj 1914, nr. 124, jf. Elefanter med garanti. Max Havelaar elefantguide. Udgivet af Max Havelaar Fonden. 1996, uden sidetal, nr. 4.
FRIKADELLEN
B & Ws marketenderiskib (1926-1965), placeret i Christianshavns Kanal, senest ud for Overgaden neden Vandet 9. Skibet havde en farve, der kunne minde om frikadellefars og her spistes solidt. – Kilde: Københavns havneblad 1965. Årg. 18, nr. 1, s. 38-39.
GULDHUSET
Bygning i 6. Redan på Christianshavns Vold, benyttet af Parkafdelingen. En meget kostbar renovering i nyere tid har givet Parkafdelingens Driftskontor anledning til navngivningen. – Kilde: Oplyst af Ayla Elkjær, Vej & Park, oktober 2001.
DEN GULE ENKE
Bådmandsstræde 21-31, hvor Søetatens Enkeboliger tidligere havde til huse.
GULE MISUNDELSE
Lejerbos bebyggelse Strandgade 76-96, Christianshavn, delvis opført i gule mursten. Misundelsen skal være opstået som følge af en påstået favorisering til lejligheder i bebyggelsen af de journalister, der skrev positivt om den.
HORNFISKEN
Ejendom i nærheden af Lagkagehuset på Christianshavn. – Oplyst af Emil Wigelsen Bruun, der forklarer navnet ved dets mange grønne altaner.
DET HVIDE SNIT
Lejerbos bebyggelse på Wilders Plads, Strandgade 37-59. Bebyggelsen er opført af hvidskurede mursten på et tidspunkt, hvor der var debat om det psykokirurgiske indgreb, det hvide snit.
JOHANNESBROEN
Midlertidig broforbindelse ved Snorrebroen på Christianshavn 1997. Efter sigende opkaldt efter en lokal beboer ved navn Johannes, der faldt i en udgravning i nærheden af broen. – Kilde: Politiken 21.8.1997.
JULEKALENDER HUSET
Julekalenderhuset (Wildersgade 53), der har 23 vinduer og 1 dør i midten. Huset er også kendt for at være Thomas Overskous hus ( se plade på husets facade), se om Overskou her:http://www.indenforvoldene.dk/wildersgade-53
JØDENS BULE
Lejevåninger på Lille Søndervoldstrædes sydside, opført før 1742. De tilhørte i midten af 1800-tallet den jødiske urtekræmmer Levy. – Kilde: Claus M. Smidt: København før og nu – og aldrig. Christianshavn 1989, s. 313.
KANINØEN
(Egentlig Løvens) Ravelin i Christianshavns Voldgrav, lige øst for Amagerport Ravelin. – Kilde: Guide til Københavns Befæstning. 1996, s. 89.
KASERNEN
I daglig tale navnet på udlejningsejendommen Wildersgade 60. Benævnelsen skyldes ejendommens brug som infanterikaserne indtil 1922.
KIVNÆS
Næs ved Slotsholmens østkant, hvorfra færgemænd i ældre tid besørgede trafikken over havnen til Christianshavn. Her skal der før Knippelsbro blev bygget ofte have været trængsel. – Kilde: Københavns Havneblad 1983. Årg. 36, nr. 1, s. 28-29.
LAGKAGEHUSET
Ejendommen Torvegade/Dronningensgade/Mikkel Vibes Gade og Ovengaden oven Vandet på Christianshavn. – Varianten “Lagkagehusene” findes i Steffen Linvald: København. Hvornår skete det? 1979, s. 158, afsnit “1928”.
LOTTERIKIRKEN
Christianskirken på Christianshavn. Opført for midler, indsamlet ved offentligt lotterispil.
MIKROGRILLEN
Arkitekternes Hus, Strandgade 27, Christianshavn, men en markant leddelt facade. – Kilde: Berlingske tidende 7.7.1998, 1. sektion, s. 2.
PØLSEVOLDEN
Del af den vestlige del af Christianshavns Vold, omtrent ud for Christianshavns Kanal. – Kilde: Peter Storm: “Klitgaards sporvogn”, i: Christianshavneren. Nr. 5, juni 2000, s. 12. Artiklen indeholder erindringsglimt fra 1940´ernes Christianshavn, og i et afsnit omtaler forfatterens ture fra hans bopæl ved Christianshavns Torv, langs kanalen, forbi Sofiegade til “Pølsevolden”. Navnet er en følge af, at en fabrikant af charcuterivarer, J.Wiedemann, i 1905 etablerede en pølsefabrik på Enhjørningens bastion i de bygninger, der tidligere husede bryggeriet Rabeshave.
RADIATOREN
Miljøstyrelsens bygning i Strandgade 29 på Christianshavn. Bygningen er karakteristisk med markante lodrette piller på facaden. – Kilde: Hovedstaden 1995. Nr. 1, s. 21.
RESERVATET
Christiania
RØVEN
Muren ud for B&Ws oprindelige administrationsbygning (“Ørkenfortet”) langs Torvegade, der angiveligt har fået sit navn fordi arbejderne fra motorfabrikken spiste deres frokost, siddende på muren, så man fra Torvegade kun så den nævnte del af legemet. – Kilde: E-postbrev fra Carsten Pedersen, 10.10.2001.
RÅDHUSET
Strandgade 14. Det antages at hjørneejendommen er opført i 1640´erne af Nahman Hiort, der var en af de første rådmænd i den nye købstad Christianshavn. Bygningen er fejlagtigt blevet kaldt ”Christianshavns rådhus”, men dette har ikke hold i virkeligheden, da Christianshavn aldrig har haft sit eget rådhus.
SANDKAGEN
Ved siden af lagkagehuset ligger ejendommen SANDKAGEN omgivet af Dronningensgade, Mikkel Vibes Gade, Ovengaden oven Vandet og Sct. Annægade. Navnet hentyder til facadens farve.
SLOTTET
Christianshavns Torv 4, der med sine 8 etager (inkl. kælder og tagetage) ragede op over de omkringliggende huse. – Kilde: Før og nu 1915, nr. 6.
SPEGEPØLSEN
Strandgade 14, Christianshavn, der efter en nyere restaurering fremtræder med en rød grundfarve og hvide stik over vinduerne.
SPYFLUEN
Bikubens hovedkontor, betegnelsen blev generelt brugt, også
om Bikuben filialen på hjørnet af Torvegade og Overgaden neden Vandet.
STRYGEJERNSKARRÉEN
Karré mellem Burmeistergade og Prinsessegade, Christianshavn.
STÆREKASSEN
Ejendom på hjørnet af Dronningensgade og Søndre Voldstræde, Christianshavn. Bygningen var høj og smal og tæt beboet. – Kilde: Billedtext til fotografi, udstillet i juni 1997 i “Loppen” Christiania.
TIKKEN
Almindelig betegnelse for Atlantic Bio på Christianshavns Torv blandt unge i 1940-1950´erne.
VOLDENS PERLE
Byggeri på den trekantede grund ud til Christianshavns Vold mellem Prinsessegade, Sofiegade og Christianshavns Voldgade, opført 1972-74. Navnet skal muligvis opfattes som en ironisk kommentar til det i øvrigt traditionelle byggeri – Kilde: Torkel Uldall, Prinsessegade 2.B. 1. th. 1422.
ØRKENFORTET
Burmeister & Wains tidligere administrationsbygning ved Knippelsbro. I 1993 anvendt af Nordea som hovedsæde. – Kilde: København før og nu – og aldrig. Bind 1, s. 310.
Vor lokale TV-kanal CHRISTIANS KVARTER har et indslag om stednavne.
Se dette på http://christianshavnskvarter.dk/2010/07/stednavne-pa-christianshavn/
Her finder du også et indslag fra 1995 om Prinsesse Maries Hjem for Sømænd og Sømandsenker, der ligger ved Christianshavns Kanal: http://christianshavnskvarter.dk/2010/10/prinsesse-caroline-maries-hjem-anno-1995/