Stil et lokalhistorisk  spørgsmål

Svar på tidligere spørgsmål:

NITTERDRENG

Kære Lokalarkiv.
I går, lørdag d. 6. maj 2023, købte jeg bogen “En nitterdreng på Christianshavn”. Det er en bog som jeg tilfældigt faldt over, da jeg, i slægtsforsknings øjemed, googlede slægtsnavne.
Forfatteren Thorvald Bull, var bror til min oldemor Clara Bull (som der også er et billede af i bogen) – og det vækkede min nysgerrighed i forhold til eventuelle flere muligheder for at se fotos af slægten – derfor vil jeg høre jer om muligheden for at få kontaktinformationer til nogle af de børnebørn som Thorvald Bull efterlod sig og som har været behjælpelige med historierne?

I bogen læser jeg om “Dragen” – Marie Jensen – det er en af mine tipoldemødre – hendes søn, beskrevet som maler, blev min oldefar fordi han giftede sig med med Clara (Thorvald Bulls søster) og heraf kom bl.a. min morfar til verden. Så Prinsessegade har spillet en vis rolle i hvordan og hvoraf min slægt har udviklet sig.
Selv husker jeg min oldemor Clara i en lille bitte lejlighed på Christianshavn – hun boede til sidst og indtil sin død i Voldboligerne – hun forlod aldrig ChristianshavN.

Jeg vender tilbage og køber yderligere to bøger – en skal sendes til min mors fætter på New Zealand – han har også minder fra sine besøg på Christianshavn hos sin mormor, Clara Bull. Den anden bog skal min moster have, hun har også mange minder om sin farmor Clara Bull.

På forhånd tak for hjælpen.

Mange hilsner

Savr: Vi har sendt brevet til familien. Maj 2023.

IRMA

Hej Anders
Jeg er kassedame i Irmaen i Torvegade. Og her inden vi lukker vil vi egentlig god vide hvornår butikken egentlig startede. Officielt blev vi et Irma supermarked i 1958 ( det er det der er registrerer i Irmas arkiv). MEN inden da var her jo et i ismejeri (?) der solgte æg.
Ved du noget om det og om hvornår det startede og hvem der var i butikken etc. ?
Dejligt vil det også være hvis i i arkivet skulle ligge inde med nogle fotos ?
Vi vil være meget glade hvis du kan finde ud af noget! På forhånd tak.
Venlig hilsen
Jette og co

Hej igen

CONSTANTIN HANSEN

Har I mon nogen viden om, hvor på Christianshavn maleren Constantin Hansen boede?
Hvis ja, vil det være nyttig viden for mig.
På forhånd tak.De bedste hilsner fra Jeannie

JULIANE JENSEN

Hvor boede Jane Åmunds bedstemor, Juliane Jensen,  som hun beskrev i Klinkevals trilogien?

Hun boede bl.a. i Overgaden oven Vandet  nr. 12    i 1890erne

/aks

En episode under 2. verdenskrig

Jeg skriver til Jer, fordi jeg har talt med min mor, som i dag er 92 år gammel og var 17 år, da den 2 Verdenskrig og Tyskernes besættelse af Danmark ophørte den 4. maj 1945 klokken 20.35, da frihedsbudskabet nåede frem igennem radioen fra London.

Min mor husker vældig godt de 5 forbandede år – og fortæller, at der i Burmeistergade (i en af de 2 sidste opgange før Bodenhoffs Plads på den side, hvor der for kort tid siden lå en Pakistansk/Indisk restaurant og før da et vaskeri) boede en familie af færøsk eller Islandsk afstamning, hvis datter var en berømt jazz sangerinde under krigen – og elskerinde for en af de højst placeret Gestapo officerer i Dagmarhus – og her efter sigende skulle have været med til at torturere danske modstandsfolk.

Ifølge min mors hukommelse, så havde hun enten fået en hest, som hun hver dag kom ridende på – eller alternativt var hun iført ridebukser og havde en ridepisk, som hun gik med i hånden. Hun skulle efter, hvad min mor også havde været en meget flot kvinde på omkring 19 år – 20 år. – lidt i stil med den meget berømte Jane Horny, som var mistænkt for at være stikker for tyskerne, men også dobbelt eller tre dobbelt agent – og blev henrettet af modstandsfolk i en båd på Øresund.

Ifølge min mors hukommelse blev hun den 5. maj hentede af modstandsfolk – og kom ned iført en lang rød selskabskjole – og blev ført op på ladvognen og måtte her stå med armene over hovedet, men besvimede, da folk begyndte at smide med diverse ting imod de stikkere og kollaboratører, som var samlet på vognen.

Hun skulle have fået 2 års fængsel i straf for sin forbrydelser under krigen – og flyttede herefter tilbage til enten Færøerne eller Island, hvor hendes forældre skulle besøge hende – efter at hun havde udstået sin straf i 1947. Flyvemaskinen og forældrene bliver dræbt ved den lejlighed. —Det sidste min mor husker om hende – var til forældrenes begravelse i Vor Frelser Kirke, hvor hun mødte op iført sort sørg tøj med hat og slør. Beboere på Christianshavn vidste godt, hvem hun var og hvad hun havde gjort under krigen – og var lige ved at gå løs på hende, men blev holdt tilbage af politiet.

Kan I finde ud af hvem denne kvinde var – og om hun virkelig var elskerinde for en højt placeret Gestapo officer i Dagmar Hus – og om hun – som det siges – var med til at torturere danske modstandsfolk.

Dan xxx

Svar

Den unge dame hed xx, født 18.10.xx som datter af xx ,der i efteråret 1940 boede i Burmeistergade 30 sammen med xx og hendes storebror Vilhelm.

Forældrene fik senere efternavnet xx og var blandt de omkomne ved flyulykken 14.4. 1963 på vej til Reykavik for at fejre et barnebarns konfirmation. XX’s mor var født deroppe, så det er logisk nok af flytte derop efter overstået straf og få et barn omkring 1949-50.

I Land og Folk fandt jeg en nekrolog over faderen, der som så mange andre i Aladdin-kvarteret var kommunist og arbejdede som havnearbejder på CH. Han står ikke anført i databasen over modstandsfolk, men kan jo godt være blevet snuppet af politiet efter Folketingets famøse kommunistlov i 1941 og sendt til Horserød. Under alle omstændigheder må det have været tragisk for ham at opleve sin teenagedatter som “tyskertøs”.

….

Jeg har nu fået tilladelse til at se nogle kopier af Rigsarkivets sager angående den unge dame fra Burmeistergade 30. Desværre et to såkaldte læg fra selve retshandlingen af en eller anden grund tomme, så der findes kun relativt få oplysninger i to anholdelsesprotokoller samt et par håndskrevne tilføjelser.

Men her er, hvad man med sikkerhed ved om kvinden, hvis navn jeg af Rigsarkivet har fået forbud mod at nævne.

1. Hun blev 6.eller 7. maj (kilderne nævner begge datoer) anholdt kl. 8.45 på sin bopæl *Burmeistergade 30, 3. th af nogle modstandsfolk (“belægningen paa Jacob HD. P.E. måske folk fra Holger Danske-gruppen ?) og indbragt på P.Vedelsgade Skole på Amager. Derefter blev hun 7.5. overført til et hospital. Sigtelse: “Der menes, at hun baade har været Stikker og Feldtmadras”
2. Den 1.6. 1945 kl. 6.20  blev hun igen anholdt på sin bopæl, nu af en politibetjent  (“P. b. 6272 Jørgensen D.P.E.) og indbragt i afs.4 for derefter at blive overført til dommervagten. Sigtelsen lød nu på “Stikker og har baaret tysk Uniform”.
3. Ifølge et kartotekskort blev sagen sluttet 14. maj 1946  uden tiltale af Rigsadvokaten pga. af Bevisets Stilling”. Det fremgår af kortet, at hun var sigtet efter Straffelovens § 101 (Landsforræderi) for “at have været Tolk paa Dagmarhus. Haft omgang med Tyskere og saa vidt vides afhentet 6.5. 45 iflg. D.s.O.'” Der var to gange udstedt ‘ Erklæringer” i sagen 17.9. og 6.10. 1945  i sagen.Hun omtales som ekspeditrice og fik sin konto spærret 6.10. 1945.

Det vides fra andre kilder, at hun må være rejst til Island efter løsladelsen,

Da hun blev konfirmeret i VFK 6.4. 1941, var hun ifølge kirkebogen elev i 3. mellem på Frankrigsgade Skole. Det betyder, at hun sandsynligvis fik en mellemskoleeksamen i 1942 for derefter at få en handelsuddannelse til ekspeditrice.. Hun må have lært så meget tysk ,at hun kunne fungere som tolk for tyskerne på Dagmarhus, måske i forbindelse med det ret brutale afhøringer af modstandsfolk.

Ifølge historikeren Annette Warring var der mindst 50.000 “tyskerpiger” under besættelsen. Under det efterfølgende retsopgør blev 644 dømt, heraf 400 for angiveri.

Hun var ikke den eneste på Christianshavn.  Den 25. 4. 1945 blev to kvinder likvideret af Holger Danske-gruppen i henholdsvis Dronningensgade og Sofiegade. Ifølge den illegale presse havde de begge arbejdet på danserestauranten Deutsches Eck, som tyskerne havde beslaglagt (nu Palads). Omkring 5.5. blev en ung pige på 17 år overfaldet på Volden nær Skydeskolen, banket og smidt i vandet. Hun måtte bagefter behandles på et hospital.

/Anders

Restauratør Niels Johansen

Kan I hjælpe mig med oplysninger om en restauratør Niels Johansen, der var gift med Mette Marie f. Olsen (født ca 1788). De skulle have boet i Dronningensgade 49 (tidl. nr 233). Har der været en restauration på den adresse?

I 1840 boede hun som enke i Lille Regnegade 177 sammen med sin søn guldsmed Morten Hansen Johansen født 3. maj 1818.

Jeg håber I kan hjælpe mig lidt videre i slægtsforskningen

på forhånd tak

vh

—

Jørgen  xxx

Svar

Tak for din henvendelse. Det er altid sjovt, når folk interesserer sig for christianshavnerhistorie.

Men desværre kan jeg ikke hjælpe dig til trods for, at jeg sammen med Ove Bjørn Petersen for tiden arbejder på en bog om værtshuse på Christianshavn.

Det er ikke lykkedes at finde hverken Niels Johansen i de to relevante folketællinger fra 1801 og 1840 (hvor han vel var død), i Kraks vejviser eller i databasen My Heritage, hvor kun Mette

optræde i bosat i Store Regnegade i 1840 og 1845. Den eneste Niels Johansen i Dronningensgade i 1818 var tømmermester.

Ejendommen Dronningensgade 49 var jo blandt de huse i Sofiegården, der blev revet ned i 1969. Der har ikke eksisteret et værtshus i bygningen før 1880, hvor vores registrant begynder. Heller ikke ved de to omtalte folketællinger til trods for, at der i 1840 fandtes 27 værtshuse på Christianshavn.

Hvis vi på et tidspunkt støder på relevante oplysninger, skal vi naturligvis holde dig underrettet.

mvh

Anders

Bog om Christiania

Jeg skriver fra Montreal, angående en bog som udgives på fransk til sommer om Fristaden Christiania 50 år (hvor jeg selv har beboet i 80erne). Denne udgivelse bliver en del af en større arrangement om alternative muligheder for bolig, der præsenteres næste år i Montreals Designcentret [1]_.
Da den første del af bogen ville fortælle en kort historie af Christianshavn, har jeg besøgt jeres

udstillingsrum i oktober 2020, og købt bogen “Christianshavnerliv gennem 400 år”, som en virkelig en fantastiske fortælling om bydelen, og blev en meget god kilde for min egen forskning. Den gang har jeg også mødt to af jer, og fortalt lidt om mit projekt. Efter det har jeg samlet mange billeder fra forskellige kilder, men jeg stadigvæk mangler nogle billeder som nemlig ses i denne bog. Derfor beder jer om, det kunne være muligt at få kopier af disse dokumenter (samt tilladelse for at bruge dem i en ny udgivelse).
Her er listen, med referenser fra bogen : (udeladt)

Hej Francois

Som medforfatter til bogen “Christianshavnerliv” har jeg de fleste illustrationer til bogen liggende herhjemme på min computer. Det er derfor mig, der i dag har sendt dig de ønskede billeder.

Her i Danmark udløber ophavsrettighederne, når kunstneren/fotografen har været død i 70 år.  Det betyder i dit tilfælde ,at du skal søge  https://kbhbilleder.dk/om tilladelse til at bruge fotografiet af Aladdin-kvarteret fra 1973. Det andet foto af Lagkagehuset er fra 1934, så det kan du frit bruge. Julie Rønnow lever stadig, men hun vil være tilfreds med blot at få nævnt sit navn. Hun har ikke email.

Hvad angår dit andet spørgsmål, så må du søge efter billeder i vores arkiv på vores hjemmeside https://www.chrarkiv.dk/forsiden/soeg-i-arkivet/

Andre muligheder er https://kbhbilleder.dk/, der har virkelig mange. Også en del på Det kgl. Bibliotek https://www.kb.dk/ og på Christianshavn https://www.facebook.com/BienChristianshavnsFilantropiskeForening/photos/?ref=page_internal

Mvh Anders

DEN RØDE GAARD

 

Vedr. Malerkunst på Christianshavn

Kære Asbjørn?

Har I flere eksemplarer? Hvis ja, vil jeg gerne købe et privat til mig. Jeg har lånt den på biblioteket.

Jeg har et maleri af Robert Pan her hos mig, et arvestykke.

Er I interesserede i at se det dvs samler I eller Kristian Hvidt på oplysninger om maleren. Ud fra bemærkningen i bogen, at der nok hænger mange rundt om i private hjem.

Motivet er et skib foran et pakhus på Christianshavn

mvh

ER

Kære ER

Tak for henvendelsen. Jeg ved ikke, om Asbjørn har svaret dig. Men nu gør jeg som redaktør af Kristians bog det så også.

Du kan altid købe ekstra eksemplarer af Kristians bog hos os i Vagthuset, Torvegade 75, hvor der er åbent hver lørdag mellem 13 og 15.

Kristian er desværre ikke aktiv i foreningen mere.  Men jeg er sikker på, han gerne vil vide mere om Panitzsch og dit maleri.

Jeg er selv først på vagt lø 12.marts, men mine kolleger vil altid kunne hjælpe dig.

Jeg kan se på nettet, at interessen for P. er voksende, også i udlandet, siden Kristian og jeg lavede research. Han har jo malet et utal af billeder med Christianshavnermotiv. Jeg har ikke kunnet finde et maleri med det motiv, du beskriver. Men hvis du har mulighed for at sende mig et foto af maleriet hjemme hos dig, skal jeg nok sende til videre til Kristian.

Mvh

/Anders

Kære Anders Bjørn!

Hermed foto af Robert Pan Maleri fra Christianshavn.

Proveniens. Maleriet har hængt på væg i min fars fasters lejlighed i Andreas Bjørnsgade. Kender ikke nr. lige nu.

Navn K….Ugift Jeg har besøgt hende mange gange i 1950erne Data kan indhentes vedr. fødselsdag og dødsdag.

Min fars faster var sygeplejerske. Hun var omgivet af kunst i sin lejlighed. Ligeledes af design. Lejligheden var fuld af møbler og arvestykker.

Mine forældre arvede maleriet ved hendes død. Jeg arvede maleriet i 2014 ved min mors død.

Det glæder mig, at I viser interesse for maleriet. Jeg kommer gerne og viser Kristian Hvidt og jer maleriet om ønsket.

Med venlig hilsen

ER

Tusind tak – motivet er jo havnebassinet ved Asiatisk Plads og Eigtveds Pakhus t.v. blev jo kendt af mange, da rigsretssagen mod Støjberg blev afviklet der.

Jeg sender det videre til Kristian

Tak for det og for opklaring af motivet

Mvh   ER