???

Stil et lokalhistorisk  spørgsmål

     

    Svar på tidligere spørgsmål:

     

    Kiksefabrikken

    Er det muligt at få tilsendt materiale om Jensen & Møller kiksefabrik der lå i Dronningensgade 73-75 ? Min morfars to søstre var gift med de to iværksættere.
    Hvis I kan finde noget, vil vi blive meget glade.

    Svar:

    Jensen & Møller ℁:
    Kiksefabrikken Jensen & Møller blev grundlagt i 1885 af A. Jensen og Ad. Møller. Fabrikken producerede både kiks, biscuits og vafler. Ved grundlæggelsen var fabrikken placeret på Dronningensgade i det indre Christianshavn, men den flyttede senere til Amager. Oprindeligt blev kiksene lavet i hånden, men da produktionen blev flyttet til Amager, gik man over til maskinel produktion.
    I 1919 blev Fabrikken omdannet til at aktieselskab – Jensen & Møller ℁.
    Helt fra starten i 1885 producerede Jensen & Møller kiks efter et engelsk forbillede. I England blev der i anledning af brylluppet mellem Dronning Victorias ældste søn Alfred og Storfyrstinde Maria af Rusland i 1874 produceret en sød delikat kiks som fik navnet ”Maria”. Dette navn tog Jensen & Møller til sig, og i anledningen af Christian d. 10. 25-års jubilæum i 1937, producerede de en særlig jubilæumskiks med vanilla smag, som fik navnet Mariekiks. Kiksene blev solgt både i løsvægt og i pakker. Med i pakkerne lå der i starten samlemærker, som man kunne samle i samlemapper.
    Jensen og Møller lancerede i 1940 påklædningsdukkerne Store Marie, Lille Marie og Sorte Marie. Påklædningsdukkerne kunne man få gratis ved købmanden, når man købte en pakke Mariekiks. Senere fik man også tøj til påklædningsdukkerne med i kiksepakkerne.
    I 1970 overtog Oxford Biscuitfabrik i Hjørring Jensen & Møller og 10 år senere afviklede de fabrikken på Amager og flyttede al produktion til Hjørring.
    I dag ejes Oxford Biscuits af Kelsen-Bisca, som er en del af det engelske United Biscuits. Al produktionen foregår i dag i Nr. Snede og i Stege.

    FAMILIE I BURMEISTERGADE

    Hej Lennardt
    Min kollega Jeannie fortæller, at du i lørdags besøgte Christianshavns lokalhistoriske arkiv i Torvegade for at få oplysninger om din familie i Burmeistergade.
    Jeg fandt dem på adressen Burmeistergade 4, 2.sal. , som du kan se i det vedhæftede dokument.
    Dine oldeforældre:
    1. Henrik (tilføjet Rasmus) Pedersen, født 25.4.1890 i Svendborg, tobaksarbejder og gift med husmoder
    2. Gudrun (tilføjet Elsebeth) Kilde Pedersen, ,født 19.7.1890 i Svendborg
    De har 5 hjemmeboende børn med efternavnet Kilde Pedersen
    1. Arne, født 19.5.1912 i København
    2. Elinor, født 4.12.1916 i Korsør
    3. Erik, født 22,12,1919 i Korsør
    4. Poul, født 18.8.1923 i København
    5. Herdis, født 27.1.1925 i København
    I lejligheden boede desuden et ugift familiemedlem Valborg Kirstine Kilde Rasmussen, født 19.1.1900 i Svendborg og nu sygeplejerske på Rigshospitalet.
    Ifølge folketællingen 1930 boede hele familien minus sygeplejersken stadig i den samme lejlighed. Rasmus Henrik (med streg under Henrik) var nu forvalter på De danske Cigar- og Tobaksfabrikker, der i perioden 1919-38 var en fusion af bl.a. Chr. Augustinus-fabrikken på Tingvej og E. Nobel-fabrikken i Prinsessegade tæt ved Burmeistergade. Sønnen Arne boede stadig hjemme, men var smede- og maskinlærling på metalvarefabrikken Jørgensen og Søn i Langebrogade 6.
    Det oplyses desuden, at Henrik er født i Stenstrup og Gudrun i Tved uden for Svendborg.
    Det gjorde det muligt at opspore dine fynske aner ved folketællingen i 1901, dvs. Gudruns familie i Tved ved folketællingen i 1901. Den er desværre ikke blevet digitaliseret for Stenstrup sogns vedkommende endnu, så jeg fandt kun en enkelt oplysning om Rasmus Henrik, der i 1906 var tjenestekarl.. Ifølge folketællingen 1901 boede han hos teglbrænder Hans Peder Jensen og dennes hustru Kirstine Jensen samt 4 andre børn, der modsat Rasmus Henrik ikke hedder Pedersen, men Jensen som deres far.
    Min teori er, at Kirstine har mistet sin mand efter Rasmus H.s fødsel 1890 og derefter giftet sig igen med Hans Peder Jensen. For at bevise det, må man tjekke kirkebogen, men det orker jeg ikke.
    Ifølge folketællingerne er din tipoldemor Kirstine født 12.1.1861 i Stenstrup.

    Endelig kan jeg se, at din familie var flyttet fra lejligheden i Burmeistergade i 1940. Det håber jeg, du selv ved noget om.

    Mvh
    Anders Bjørn

    Hej Lennardt
    Jeg har nu tjekket kirkebogen for Stenstrup sogn for oplysninger om Rasmus Henrik Pedersens fødsel 25.4.1890.
    Hans mor var den ugifte 29-årige Christine Margrethe Pedersen og farmoderen var gårdmand P. Henriksens enke i Snevren. Som far blev udlagt tjener på herregården Søbysøgård Hans Henrik Christoffersen.
    Ikke nok med det. Ved folketællingen samme år boede Christine Margrethe Pedersen hos sin 68-årige mor Ane Kathrine Henriksen. Men hun har gudhjælpemig også to børn med forskellige efternavne:
    Den 5-årige Hans Peder Hansen
    Den 1-årige Christine Henriette Christoffersen. Hendes efternavn tyder på samme far som Rasmus Henrik, der blev født samme år.
    Såkaldt *”uægte” børn var ingen sjældenhed på landet dengang som nu. Din oldefar var altså en af dem. Han fulgte så med, da hans mor senere blev gift med Jens Peter Jensen. Hvad der skete med hans to halvsøskende, ved jeg ikke.
    Slægtshistorie er spændende, for man tit kommer tæt på dramatiske og hårde livsforløb.
    mvk
    Anders Bjørn

    1000 tak for det gode arbejde
    med venlig hilsen
    lennardt kilde

    NITTERDRENG

    Kære Lokalarkiv.
    I går, lørdag d. 6. maj 2023, købte jeg bogen “En nitterdreng på Christianshavn”. Det er en bog som jeg tilfældigt faldt over, da jeg, i slægtsforsknings øjemed, googlede slægtsnavne.
    Forfatteren Thorvald Bull, var bror til min oldemor Clara Bull (som der også er et billede af i bogen) – og det vækkede min nysgerrighed i forhold til eventuelle flere muligheder for at se fotos af slægten – derfor vil jeg høre jer om muligheden for at få kontaktinformationer til nogle af de børnebørn som Thorvald Bull efterlod sig og som har været behjælpelige med historierne?

    I bogen læser jeg om “Dragen” – Marie Jensen – det er en af mine tipoldemødre – hendes søn, beskrevet som maler, blev min oldefar fordi han giftede sig med med Clara (Thorvald Bulls søster) og heraf kom bl.a. min morfar til verden. Så Prinsessegade har spillet en vis rolle i hvordan og hvoraf min slægt har udviklet sig.
    Selv husker jeg min oldemor Clara i en lille bitte lejlighed på Christianshavn – hun boede til sidst og indtil sin død i Voldboligerne – hun forlod aldrig ChristianshavN.

    Jeg vender tilbage og køber yderligere to bøger – en skal sendes til min mors fætter på New Zealand – han har også minder fra sine besøg på Christianshavn hos sin mormor, Clara Bull. Den anden bog skal min moster have, hun har også mange minder om sin farmor Clara Bull.

    På forhånd tak for hjælpen.

    Mange hilsner

    Svar: Vi har sendt brevet til familien. Maj 2023.

    IRMA

    Hej Anders
    Jeg er kassedame i Irmaen i Torvegade. Og her inden vi lukker vil vi egentlig god vide hvornår butikken egentlig startede. Officielt blev vi et Irma supermarked i 1958 ( det er det der er registrerer i Irmas arkiv). MEN inden da var her jo et i ismejeri (?) der solgte æg.
    Ved du noget om det og om hvornår det startede og hvem der var i butikken etc. ?
    Dejligt vil det også være hvis i i arkivet skulle ligge inde med nogle fotos ?
    Vi vil være meget glade hvis du kan finde ud af noget! På forhånd tak.
    Venlig hilsen
    Jette og co

    Hej Jette

    Det er jo trist, Irma lukker. Sjovt nok undersøgte jeg for ikke så længe siden, hvornår forretningen kom til Torvegade. I vores bog om “Alletiders værtshuse på CH” s. 136 fortæller en Arne Hansen, at amagerbønderne på vej fra Irma smuttede ind i værtshuset Falkens gård i Prinsessegade 17. Men hele hjørneejendommen blev revet ned i 1903, så han husker forkert. Dengang lå Åbechs købmandsforretning på hjørnet Torvegade 58-60 overfor i, hvor Irma ifølge Kraks Vejviser først flyttede ind i1944 i hus fra 1913.
    På https://kbhbilleder.dk/s%C3%B8g?q=Torvegade%2058%20irma kan du finder nogle fotos af butikker, men de er ikke ældre end 1968.
    Julie Rønnow har også et par fotos foran og inde i jeres butik fra 1971 og 1989 i sin bog “Tidsbilleder Christianshavn”.
    I vores arkiv har vi en mappe med titlen Butikker på CH  1900-2020, men jeg kender ikke indholdet før på lørdag, hvor jeg er i vagthuset kl. 13-15.
    Og så er der jo måske en chance for at finde noget om åbningen i 1944 i Christianshavneren, der udkom 1937-47. De årgange har vi i arkivet, så kig forbi på lørdag.
    mvh
    Anders

    Hej igen

    Jeg fandt dette foto på Biens hjemmeside https://www.facebook.com/profile/100064324974142/search/?q=irma., dateret til ca. 1933. Til højre ved Torvegade 58 læses på et skilt “Irma margarine”. Så måske er forretningen ældre, end jeg har påstået. Og dog – ifølge vejviseren var der i 1933 og de følgende år en smørhandel ved navn NATURA i stueetagen ved siden af en kiosk. De har så åbenbart også solgt margarine fra Irma.

    CONSTANTIN HANSEN

    Har I mon nogen viden om, hvor på Christianshavn maleren Constantin Hansen boede?
    Hvis ja, vil det være nyttig viden for mig.
    På forhånd tak.De bedste hilsner fra Jeannie

    Hej
    I 1800-tallet ejede jernstøber Daniel Fr. Løwener Stanleys Gaard, og han lejede omkring 1850 førstesalen ud til maleren Constantin Hansen og hustru Magdelene Barbara Købke. Smukke, malede dekorationer på husets døre og paneler vidner stadig om, at den store kunstner har opholdt sig her.
    /AKS

    JULIANE JENSEN

    Hvor boede Jane Åmunds bedstemor, Juliane Jensen,  som hun beskrev i Klinkevals trilogien?

    Hun boede bl.a. i Overgaden oven Vandet  nr. 12    i 1890erne

    /aks

    En episode under 2. verdenskrig

    Jeg skriver til Jer, fordi jeg har talt med min mor, som i dag er 92 år gammel og var 17 år, da den 2 Verdenskrig og Tyskernes besættelse af Danmark ophørte den 4. maj 1945 klokken 20.35, da frihedsbudskabet nåede frem igennem radioen fra London.

    Min mor husker vældig godt de 5 forbandede år – og fortæller, at der i Burmeistergade (i en af de 2 sidste opgange før Bodenhoffs Plads på den side, hvor der for kort tid siden lå en Pakistansk/Indisk restaurant og før da et vaskeri) boede en familie af færøsk eller Islandsk afstamning, hvis datter var en berømt jazz sangerinde under krigen – og elskerinde for en af de højst placeret Gestapo officerer i Dagmarhus – og her efter sigende skulle have været med til at torturere danske modstandsfolk.

    Ifølge min mors hukommelse, så havde hun enten fået en hest, som hun hver dag kom ridende på – eller alternativt var hun iført ridebukser og havde en ridepisk, som hun gik med i hånden. Hun skulle efter, hvad min mor også havde været en meget flot kvinde på omkring 19 år – 20 år. – lidt i stil med den meget berømte Jane Horny, som var mistænkt for at være stikker for tyskerne, men også dobbelt eller tre dobbelt agent – og blev henrettet af modstandsfolk i en båd på Øresund.

    Ifølge min mors hukommelse blev hun den 5. maj hentede af modstandsfolk – og kom ned iført en lang rød selskabskjole – og blev ført op på ladvognen og måtte her stå med armene over hovedet, men besvimede, da folk begyndte at smide med diverse ting imod de stikkere og kollaboratører, som var samlet på vognen.

    Hun skulle have fået 2 års fængsel i straf for sin forbrydelser under krigen – og flyttede herefter tilbage til enten Færøerne eller Island, hvor hendes forældre skulle besøge hende – efter at hun havde udstået sin straf i 1947. Flyvemaskinen og forældrene bliver dræbt ved den lejlighed. —Det sidste min mor husker om hende – var til forældrenes begravelse i Vor Frelser Kirke, hvor hun mødte op iført sort sørg tøj med hat og slør. Beboere på Christianshavn vidste godt, hvem hun var og hvad hun havde gjort under krigen – og var lige ved at gå løs på hende, men blev holdt tilbage af politiet.

    Kan I finde ud af hvem denne kvinde var – og om hun virkelig var elskerinde for en højt placeret Gestapo officer i Dagmar Hus – og om hun – som det siges – var med til at torturere danske modstandsfolk.

    Dan xxx

    Svar

    Den unge dame hed xx, født 18.10.xx som datter af xx ,der i efteråret 1940 boede i Burmeistergade 30 sammen med xx og hendes storebror Vilhelm.

    Forældrene fik senere efternavnet xx og var blandt de omkomne ved flyulykken 14.4. 1963 på vej til Reykavik for at fejre et barnebarns konfirmation. XX’s mor var født deroppe, så det er logisk nok af flytte derop efter overstået straf og få et barn omkring 1949-50.

    I Land og Folk fandt jeg en nekrolog over faderen, der som så mange andre i Aladdin-kvarteret var kommunist og arbejdede som havnearbejder på CH. Han står ikke anført i databasen over modstandsfolk, men kan jo godt være blevet snuppet af politiet efter Folketingets famøse kommunistlov i 1941 og sendt til Horserød. Under alle omstændigheder må det have været tragisk for ham at opleve sin teenagedatter som “tyskertøs”.

    ….

     

    Jeg har nu fået tilladelse til at se nogle kopier af Rigsarkivets sager angående den unge dame fra Burmeistergade 30. Desværre et to såkaldte læg fra selve retshandlingen af en eller anden grund tomme, så der findes kun relativt få oplysninger i to anholdelsesprotokoller samt et par håndskrevne tilføjelser.

    Men her er, hvad man med sikkerhed ved om kvinden, hvis navn jeg af Rigsarkivet har fået forbud mod at nævne.

     

    1. Hun blev 6.eller 7. maj (kilderne nævner begge datoer) anholdt kl. 8.45 på sin bopæl *Burmeistergade 30, 3. th af nogle modstandsfolk (“belægningen paa Jacob HD. P.E. måske folk fra Holger Danske-gruppen ?) og indbragt på P.Vedelsgade Skole på Amager. Derefter blev hun 7.5. overført til et hospital. Sigtelse: “Der menes, at hun baade har været Stikker og Feldtmadras”
    2. Den 1.6. 1945 kl. 6.20  blev hun igen anholdt på sin bopæl, nu af en politibetjent  (“P. b. 6272 Jørgensen D.P.E.) og indbragt i afs.4 for derefter at blive overført til dommervagten. Sigtelsen lød nu på “Stikker og har baaret tysk Uniform”.
    3. Ifølge et kartotekskort blev sagen sluttet 14. maj 1946  uden tiltale af Rigsadvokaten pga. af Bevisets Stilling”. Det fremgår af kortet, at hun var sigtet efter Straffelovens § 101 (Landsforræderi) for “at have været Tolk paa Dagmarhus. Haft omgang med Tyskere og saa vidt vides afhentet 6.5. 45 iflg. D.s.O.'” Der var to gange udstedt ‘ Erklæringer” i sagen 17.9. og 6.10. 1945  i sagen.Hun omtales som ekspeditrice og fik sin konto spærret 6.10. 1945.

    Det vides fra andre kilder, at hun må være rejst til Island efter løsladelsen,

    Da hun blev konfirmeret i VFK 6.4. 1941, var hun ifølge kirkebogen elev i 3. mellem på Frankrigsgade Skole. Det betyder, at hun sandsynligvis fik en mellemskoleeksamen i 1942 for derefter at få en handelsuddannelse til ekspeditrice.. Hun må have lært så meget tysk ,at hun kunne fungere som tolk for tyskerne på Dagmarhus, måske i forbindelse med det ret brutale afhøringer af modstandsfolk.

    Ifølge historikeren Annette Warring var der mindst 50.000 “tyskerpiger” under besættelsen. Under det efterfølgende retsopgør blev 644 dømt, heraf 400 for angiveri.

    Hun var ikke den eneste på Christianshavn.  Den 25. 4. 1945 blev to kvinder likvideret af Holger Danske-gruppen i henholdsvis Dronningensgade og Sofiegade. Ifølge den illegale presse havde de begge arbejdet på danserestauranten Deutsches Eck, som tyskerne havde beslaglagt (nu Palads). Omkring 5.5. blev en ung pige på 17 år overfaldet på Volden nær Skydeskolen, banket og smidt i vandet. Hun måtte bagefter behandles på et hospital.

    /Anders

     

    Restauratør Niels Johansen

    Kan I hjælpe mig med oplysninger om en restauratør Niels Johansen, der var gift med Mette Marie f. Olsen (født ca 1788). De skulle have boet i Dronningensgade 49 (tidl. nr 233). Har der været en restauration på den adresse?

    I 1840 boede hun som enke i Lille Regnegade 177 sammen med sin søn guldsmed Morten Hansen Johansen født 3. maj 1818.

    Jeg håber I kan hjælpe mig lidt videre i slægtsforskningen

    på forhånd tak

    vh

    Jørgen  xxx

    Svar

    Tak for din henvendelse. Det er altid sjovt, når folk interesserer sig for christianshavnerhistorie.

    Men desværre kan jeg ikke hjælpe dig til trods for, at jeg sammen med Ove Bjørn Petersen for tiden arbejder på en bog om værtshuse på Christianshavn.

    Det er ikke lykkedes at finde hverken Niels Johansen i de to relevante folketællinger fra 1801 og 1840 (hvor han vel var død), i Kraks vejviser eller i databasen My Heritage, hvor kun Mette

    optræde i bosat i Store Regnegade i 1840 og 1845. Den eneste Niels Johansen i Dronningensgade i 1818 var tømmermester.

    Ejendommen Dronningensgade 49 var jo blandt de huse i Sofiegården, der blev revet ned i 1969. Der har ikke eksisteret et værtshus i bygningen før 1880, hvor vores registrant begynder. Heller ikke ved de to omtalte folketællinger til trods for, at der i 1840 fandtes 27 værtshuse på Christianshavn.

    Hvis vi på et tidspunkt støder på relevante oplysninger, skal vi naturligvis holde dig underrettet.

    mvh

    Anders

     

     

    Bog om Christiania

    Jeg skriver fra Montreal, angående en bog som udgives på fransk til sommer om Fristaden Christiania 50 år (hvor jeg selv har beboet i 80erne). Denne udgivelse bliver en del af en større arrangement om alternative muligheder for bolig, der præsenteres næste år i Montreals Designcentret [1]_.
    Da den første del af bogen ville fortælle en kort historie af Christianshavn, har jeg besøgt jeres

    udstillingsrum i oktober 2020, og købt bogen “Christianshavnerliv gennem 400 år”, som en virkelig en fantastiske fortælling om bydelen, og blev en meget god kilde for min egen forskning. Den gang har jeg også mødt to af jer, og fortalt lidt om mit projekt. Efter det har jeg samlet mange billeder fra forskellige kilder, men jeg stadigvæk mangler nogle billeder som nemlig ses i denne bog. Derfor beder jer om, det kunne være muligt at få kopier af disse dokumenter (samt tilladelse for at bruge dem i en ny udgivelse).
    Her er listen, med referenser fra bogen : (udeladt)

     

     

    Hej Francois

    Som medforfatter til bogen “Christianshavnerliv” har jeg de fleste illustrationer til bogen liggende herhjemme på min computer. Det er derfor mig, der i dag har sendt dig de ønskede billeder.

    Her i Danmark udløber ophavsrettighederne, når kunstneren/fotografen har været død i 70 år.  Det betyder i dit tilfælde ,at du skal søge  https://kbhbilleder.dk/om tilladelse til at bruge fotografiet af Aladdin-kvarteret fra 1973. Det andet foto af Lagkagehuset er fra 1934, så det kan du frit bruge. Julie Rønnow lever stadig, men hun vil være tilfreds med blot at få nævnt sit navn. Hun har ikke email.

    Hvad angår dit andet spørgsmål, så må du søge efter billeder i vores arkiv på vores hjemmeside https://www.chrarkiv.dk/forsiden/soeg-i-arkivet/

    Andre muligheder er https://kbhbilleder.dk/, der har virkelig mange. Også en del på Det kgl. Bibliotek https://www.kb.dk/ og på Christianshavn https://www.facebook.com/BienChristianshavnsFilantropiskeForening/photos/?ref=page_internal

    Mvh Anders

    DEN RØDE GAARD

    Hej
    Mit navn er M.  og jeg klipper i øjeblikket en dokumentarfilm,
    hvortil jeg søger et billede af “Den røde gaard” på Christianshavn,
    hvor familien Hage boede fra ca 1894.  “Den røde gaard” skulle ligge mellem Torvegade og Brogade.
    Har arkivet mon et billede, hvor huset ses ?
    Svar:
     torvegade 2
     Maleri af Vilh. Kyhn   ca. 1850  (K.B)
    Alfred Hage boede i Den røde Gaard , Torvegade  2,   1849-58.
    Nedrevet 1912

    I bogen    “København før  og  nu og aldrig”  bind 7,   side 53- 64,  kan du se flere  tegninger og  fotos.

    Og   i  “Gamle skibe – gamle huse”  af Mogens Lebech  side 141 ff.

    /aks

    Vedr. Malerkunst på Christianshavn

    Kære Asbjørn?

    Har I flere eksemplarer? Hvis ja, vil jeg gerne købe et privat til mig. Jeg har lånt den på biblioteket.

    Jeg har et maleri af Robert Pan her hos mig, et arvestykke.

    Er I interesserede i at se det dvs samler I eller Kristian Hvidt på oplysninger om maleren. Ud fra bemærkningen i bogen, at der nok hænger mange rundt om i private hjem.

    Motivet er et skib foran et pakhus på Christianshavn

    mvh

    ER

    Kære ER

    Tak for henvendelsen. Jeg ved ikke, om Asbjørn har svaret dig. Men nu gør jeg som redaktør af Kristians bog det så også.

    Du kan altid købe ekstra eksemplarer af Kristians bog hos os i Vagthuset, Torvegade 75, hvor der er åbent hver lørdag mellem 13 og 15.

    Kristian er desværre ikke aktiv i foreningen mere.  Men jeg er sikker på, han gerne vil vide mere om Panitzsch og dit maleri.

    Jeg er selv først på vagt lø 12.marts, men mine kolleger vil altid kunne hjælpe dig.

    Jeg kan se på nettet, at interessen for P. er voksende, også i udlandet, siden Kristian og jeg lavede research. Han har jo malet et utal af billeder med Christianshavnermotiv. Jeg har ikke kunnet finde et maleri med det motiv, du beskriver. Men hvis du har mulighed for at sende mig et foto af maleriet hjemme hos dig, skal jeg nok sende til videre til Kristian.

    Mvh

    /Anders

     

    Kære Anders Bjørn!

    Hermed foto af Robert Pan Maleri fra Christianshavn.

    Proveniens. Maleriet har hængt på væg i min fars fasters lejlighed i Andreas Bjørnsgade. Kender ikke nr. lige nu.

    Navn K….Ugift Jeg har besøgt hende mange gange i 1950erne Data kan indhentes vedr. fødselsdag og dødsdag.

    Min fars faster var sygeplejerske. Hun var omgivet af kunst i sin lejlighed. Ligeledes af design. Lejligheden var fuld af møbler og arvestykker.

    Mine forældre arvede maleriet ved hendes død. Jeg arvede maleriet i 2014 ved min mors død.

    Det glæder mig, at I viser interesse for maleriet. Jeg kommer gerne og viser Kristian Hvidt og jer maleriet om ønsket.

     

    Med venlig hilsen

    ER

    Tusind tak – motivet er jo havnebassinet ved Asiatisk Plads og Eigtveds Pakhus t.v. blev jo kendt af mange, da rigsretssagen mod Støjberg blev afviklet der.

    Jeg sender det videre til Kristian

     

    Tak for det og for opklaring af motivet

    Mvh   ER