Erindringer fra Christianshavn
Erindringer fra Københavns Stadsarkiv
I 1969 og igen i 1995 blev byens pensionister opfordret til at skrive og indsende deres erindringer til Stadsarkivet. Resultatet blev over 3.000 erindringer, der nu er blevet digitaliseret.
Vi har udvalgt ca. 100 med tilknytning til Christianshavn. God læselyst.
Harry Ancker
Harry Ancker Matzen: 1908-78. Mange informationer om Christianshavn i årene under 1. verdenskrig, bl.a. om Prinsessegade skole.
Frederik Andersen: o. 1898-1910, hvor familien boede i Dronningensgade 6 og senere mange andre steder på CH. Oplysninger om Bådsmandsstræde Skole og et liv med fattigdom og spiritusmisbrug.
Olga Andersen: 1890erne-1969 om et liv i fattigdom med en alkoholiseret far og ægtemand, delvis på Christianshavn, dog uden ret mange lokalhistoriske oplysninger.Allan Anton Stæhr: 1951-1955. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole” (2010). Med nogle oplysninger om forældrenes indsats i modstandsbevægelsen.
Astrid E. M. Arvesen: ca. 1895-1950. Enkelte oplysninger om Tordenskjolds Gård i Strandgade 6, hvor forfatteren fik en lejlighed i 1933 sammen med sin komponist-mand.
Benny August Jensen: 1938-55. Hans erindringer stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole” (2010) og omhandler også besættelsestiden, hvor faderen kom i KZ-lejr, samt nogle oplevelser som feriebarn i Jylland.
Yrsa Aungard: 1920-1950, heraf et par sider om forfatterens tidlige barndom i Overgaden o. Vandet.
Carlo Barchmann: ca. 1890-1910, hvor forfatteren som underofficersøn voksede op i Nyboder. På s. 11 ff. lidt om Den classenske Legatskole på Christianshavn og desuden enkelte oplysninger om Holmen og Orlogsværftet.
Henrik Bahnsen: 1922-50, kunstmaler, der i et levende sprog skriver om sine barndoms- og ungdomsår i Aladdin-kvarteret, hvor atmosfæren på CH stadig var præget af søfart. Men også af kunstmalere som Beck og Hoppe, der gjorde et stort indtryk på den unge mand.
Svend Barndorff: ca. 1900-1915, hvor forfatteren voksede op i Overgaden o. Vandet 12-14. Hans detaljerede erindringer om familie- og gadelivet suppleres med en kort omtale af Prinsessegade Skole.
Sussie Blom Hansen: 1966-71 om bl.a Christianshavns Gymnasium.
Inger Christiansen: 1898-1920, hvor forfatteren først boede i Lille Søndervoldstræde og 13 år senere i Overgaden o Vandet 30. Grundige beskrivelser af børnelege og livet på Dronningensgade Pigeskole og lidt om Nervøs flyvetur over byen.
Eiler Vilhelm Christoffersen: o. 1900 til ca. 1933. Fremragende beskrivelse af en arbejdsdrengs opvækst på Amager og Christianshavn med børnearbejde ved siden af skolegangen på Bådsmandsstræde Skole. Mange informationer om børneleg, bydelens arbejdspladser, de fattiges vilkår og arbejdsløsheden i 1920’erne og 1930’erne, hvor forfatteren hutlede sig igennem med tilfældige jobs som sømand m.m. samt ved småkriminalitet. Også beskrivelser af de steder i Prinsessegade, Overgaden o. Vandet 16, Amagergade 1 og Torvegade 73, hvor han har boet.
P. Dahl: 1883-1969, bl.a. fra Christianshavn, hvor forfatteren boede i Overgaden o. Vandet 32, gik i Prinsessegade Skole og senere blev uddannet smed på Flydedokken, hvor han for øvrig afløste Johs. Kjærbøl som tillidsmand.
Dalsgaard: 1914-79. På 29 håndskrevne sider fortælles om en barndom i en stor familie i en lille lejlighed i Andreas Bjørns Gade 8 og et kolonihavehus på Kløvermarken. Grundige beskrivelser af skolegang i Prinsessegade Skole og gymnasiets mellemskole samt af nogle ferieophold i Jylland.
Otto Dauer: o. 1900- 69 med nogle interessante oplysninger om Kvindefængslet.
Franklin Deleano Nielsen: Forfatteren er født i 1933 – jfr. navneligheden med den daværende amerikanske præsident – og beskriver detaljeret sine læreår på B & W.s motorfabrik 1948-53 med fotos af svendeprøve og – bevis.
Mary Ekstrøm: 1899-1969 med mange spredte minder om livet i en fattig, børnerig arbejderfamilie, der jævnlig skifter adresse, bl.a. Wildersgade 27, Prinsessegade 7 og, Amagergade 1, afbrudt af flere ophold på Amager. Især mange oplysninger om gratis bespisning og andre former for privat velgørenhed.
Anne-Lise Ekelund: 1918-31, hvor forfatteren primært bor nord for København. Men den økonomiske krise rammer hendes far, der var forretningsmand, hvorefter familien må flytte til Amager og forfatteren skifte skole fra Aurehøj til Christianshavns Gymnasium, der beskrives detaljeret
Osvald Ekenberg: I 1899 flytter den da 5-årige forfatter til Christianshavn, der beskrives grundigt gade for gade i et levende sprog. Efter et par år på Amager vender familien tilbage til Christianshavn, hvor forfatteren får arbejde som avisbud. I et efterskrift fortælles om et gensyn med den forandrede bydel i 1973.
Niels Chr. Albrecht Elmark: 1881-1969. Forfatteren kom fra Jylland som soldat til kasernen i Strandgade i 1902. Senere blev han politibetjent med bopæl Langebrogade 26 og Mikkel Vibes Gade. Hans yderst læseværdige erindringer på 12 s. handler om kasernen, arbejdspladser, sociale problemer, værtshuse, koncerter og politiske møder på volden m.m. på frem til ca. 1920.
Sven Erik Kirchhoff: 1939-2003, men kun forfatterens år i en lejlighed på Bodenhoffs Plads 2 fra 1952 med nogle minder og fotos fra kvarteret og et job som bud for en lokal bager med brød til flådestationen på Holmen er af lokalhistorisk interesse (s. 39 ff.) .
Minna Eriksen: 1900-69, især om barndomstiden i Prinsessegade 53, børnearbejde som bud for et vaskeri samt oplysninger om de sociale forhold på Christianshavn i begyndelsen af 1900-tallet.
Robert Fessel: 1886-1969, hvoraf afsnittet s. 7 ff. om forfatterens ungdomstid, hvor han i 1911 flytter til St. Annæ Gade som målerkontrollør og møder en masse især fattige mennesker, hvis skæbne og liv han beskriver indgående.
Marie Fløjborg: 1896-1969. Forfatteren var barn af en B & W-arbejder og kom som 9-årig i 1905 til Aladdin-kvarteret, hvor hun boede hos sine forældre og senere med sin egen familie. Mange spredte oplysninger om CH. ,som hun genså i 1968 efter at være flyttet til Amager.
Ib Freuchen: 1921-50, primært om Amager, hvor forfatteren boede som barn og ung, men også enkelte oplysninger om hans tid på Christianshavns Gymnasium frem til 1940. Rektor Bøgh forsøgte forgæves at få de nybagte studenter til at afstå fra de traditionelle eksamensritualer og – fester under besættelsen.
Kjeld Garmer: 1917-40 med 48 siders erindringer fra især Amager, hvor forfatteren boede som barn og ung. Men også oplysninger om CH og især gymnasiet, hvor han blev optaget i 1928 og student 7 år senere. Grundig beskrivelse af lærerne fylder de sidste 4 sider.
Else Glarbo: 1924-44, især om hendes indsats i modstandsbevægelsen sammen med bl.a. Mogens Hammer, der i en periode boede hos Hans Keiser-Nielsen i Overgaden n Vandet 51 sammen med andre Holger Danske-folk.
Grete Grambo Mørch: 1924-42, hvor forfatteren boede i en lejlighed i Overgaden o. Vandet tæt ved faderens arbejdsplads Jessen & Møller. Hun skriver om sine barndomsår som elev på først Døttreskolen og derefter gymnasiets realafdeling.
John Graae: 1933-45. Forfatteren boede på Amager, men kom i mellemskole på Christianshavns Gymnasium i 1941. Han beskriver detaljeret sine lærere og forholdene på Christianshavn og skolen under besættelsen. –Til sidst en del oplysninger om datidens trafikforhold.
Jonas Grøn: 1909-38 fra det år, hvor forfatteren flyttede til Christianshavn, først til en lille lejlighed i Langebrogade, senere en lidt bedre i Overgaden o. Vandet 8. Erindringerne er bygget op som en historisk byvandring anno 1909 med mange sjove nedslag om CH, indtil familien flyttede til Amager o. 1914. Udstillingen af en finhval ved Knippelsbro i 1938 omtales også.
Olivia Grøndahl: 1884-1901. Erindringer om en barndom på Christianshavn i en håndværkerfamilie i Prinsesse Maries Sømandsstiftelse, der også lejede lejligheder ud til ikke-søfolk. Der fortælles om fattigdommen på CH med sølle skolegang, men også om positive oplevelser så som udflugter og arbejdernes march på grundlovsdagen samt moderne fremskridt som fx sporvogne.
Poul Haiberg: 1922-46, hvor forfatteren voksede op i Jylland og derefter på Islands Brygge. 1 1944 gik han ind i modstandsbevægelsen og var 5.5. 1945 med i det AMPA-kompagni, der rykkede ind på Christianshavns Gymnasium. To af hans kammerat blev ramt af kugler fra snigskytter ved kanalen. Den ene blev dræbt ligesom kompagnichefen, der han forsøgte at jage snigskytterne væk. (der er sandsynligvis tale om Willy Trosborg, hvis mindesten står foran Christianshavns Skole).
Carl Anton Hansen: 1913-29. Om en barsk og god barndom på Amager og Christianshavn. På 29 sider står mange detaljer om især Holmbladsgade-kvarteret, men også Christianshavn: biografen LOPPEN i Wildersgade, lege på volden, ture som bydreng for en skrædder i Torvegade, lokale sportsklubber og det brogede liv på torvet med de mange sprittere.
Orla Hansen: 1913-78 med mange spredte og usystematiske beretninger om en barndom på Amager og Christianshavn, Prinsessegade Skole, konfirmationstøj fra ”propforeningen” Bien, boliger rundt om på CH (bl.a. Prinsesse Marie hjem for søfolk), uddannelse til bager, arbejdsløshedsperioder i 1930’erne og derefter arbejde som vognstyre og senere buschauffør. Desuden en interessant beskrivelse af Kofoeds Skole.
Otto Hansen: 1931-79. Meget udførlige erindringer (77 s.) i form af nogle hefter med overskriften ”Rapport fra en U-værdig?” plus nogle af forfatterens egne politiske sange. Han blev uddannet til smed og bekriver sit dramatiske liv i ind- og udland ud fra en socialistisk synsvinkel. Det er dog kun hans tid som kranfører på B & W fra 1968 (s. 60 ff.), der direkte handler om Christianshavn.
Svend Hansen: 1897-ca.1929 om et liv på Christianshavn og andre steder, præget af fattigdom, en fordrukken stedfar, skiftende og altid elendige lejligheder. En omtale af polske indvandrere på CH o.1908 er nok det mest interessante.
Svend Aage Hansen: 1910-89. Forfatteren fik arbejde som møllersvend på grynmøllen i Brogade 15 og et værelse i St. Annæ Gade 35. Møllen blev revet ned i 1938, hvorefter mølleejeren indrettede en interimistisk mølle i Knippelsbrogade. Lidt om livet på CH under besættelsen frem til 1944, hvor han fik nyt job på Nørrebro.
Oda Harboe: 1894- ?. Opvækst i arbejderklassen på Christianshavn med skiftende lejligheder, afhængighed af gratis maduddelinger og skolegang i Dronningensgade ved siden af børnearbejde på Nobels Tobaksfabrik, hvor hun efter konfirmationen uddannes til cigarrullerske, nogle år på plads på firmaets filial i Malmø. Korte beskrivelser af amagerbønderne på torvet, 1.maj-demonstrationen i Søndermarken samt en lille sang, hvor hvert vers indledes med ”Oh Christianshavn, dig elsker jeg højt”
Erik Hardi Kristensen: ca. 1943-51, hvor forfatteren boede i Sofiegade 8. Han fortæller om bombardementet i 1943, fattigdommen på CG, lyspunkter som volden, Atlantic Bio og biblioteket samt en smule om sin tid i Christianshavns Skole. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole” (2010)
Elise Hein: o. 1900-1914 med få spredte erindringsglimt fra Christianshavn.
Villy Isaksen: 1909-38. Forfatterens far druknede i 1921 og efterlod sig en enke med 8 børn i en lille lejlighed i Rabes Haves bagbygning i Langebrogade 8, hvor familien havde boet siden 1915. Han har mange gode minder – Prinsessegade Skole, badeanstalten, legene på volden (hvor drengene forstyrrede elskende par i den såkaldte ”brudeseng”), udrykningerne fra brandstationen tæt ved og solidariteten fra de mange, der støttede familien økonomisk efter dødsulykken.
Alice Jensen: 1921-56. Barndom sammen med forældre og mormor i Prinsessegade 58 A., opført af CH Understøttelsesforening. Huset og kvarteret beskrives grundigt ligesom familiefester, udflugter,
Bitten Jensen: 1920-45. Opvækst i Brobergsgade 9 med detaljeret beskrivelse af lejligheden og kvarteret. Omtalen af hendes år i Den classenske Legatskole i Wildersgade indtil 1935 fylder også et par sider ligesom erindringerne om fællesskabet i DSU og DUI.
Egon H. Jensen: 1916-45. Barndom i Lille Søndervoldstræde og skolegang i Prinsessegade Skole og senere gymnasiets mellemskole. Hans far var engageret socialdemokrat, så forfatteren var medlem af både DUI og DSU. Christianshavn beskrives om et vidunderligt sted for et barn med volden, brandstationen, badeanstalterne m.m.
Ellen Jensen: 1894-1969. Forfatteren mindes indvielsen af Dronningensgade Skole (med kongelig deltagelse) i 1894, da hun selv boede i gaden i og senere blev elev på skolen, som roses i høje toner. Mange minder om kvarterets butikker, varepriser m.m. omkring århundredeskiftet, bl.a. en lang beskrivelse af nytårsfest i Folkets Hus i Rømersgade 1900.
Inger Vibeke Jensen: 1918-26 boede forfatteren med sin familie i Overgaden o. Vandet. Kort beskrivelse af de lokale forhold.
Knud G. V. Jensen: ca. 1897-1945. Meget informativ og spændende beretning om en opvækst på Christianshavn frem til ca. 1920 med mange oplysninger om livet og befolkningen på CH (underholdning, gadehandel, boligforhold, erhvervsliv, Bådsmandsstræde Friskole, læreplads på Flydedokken og værnepligt som marinesoldat under krigen).
Per Jensen: ca. 1939–55, hvor forfatteren boede i Bryggergården i Prinsessegade 12, gik i Wulffs børnehave og derefter nogle år i skolen i samme gade. Spredte oplysninger om livet på CH i denne periode. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart: Mellemskoledrengene 1951-55 Christianshavn (2010).
Fanny Jeppesen O. 1900 med spredte beskrivelse af CH og de mange originaler.
Margit Jørgensen: 1934-53. Flyttede med sin familie i 1942 til Strandgade, hvor hun oplevede sabotage og bombardementet af B&W. Blandt legekammerater var mange fra de finere hjem i gaden, men selv gik hun sammen med arbejderbørn på Christianshavns Skole.
Margit Jørgensen: ca. 1949 – digt om Christianshavns Skole fra o. 1949.
Poul Jørgensen: ca. 1910- 20. Et par sider om forfatterens barndomsår i en lejlighed i Dronningensgade 59, hvor han gik i Bådsmandsstræde Skole og desuden arbejdede på Brd. Bauns Tobaksfabrik inden konfirmationen.
Alfred Kjerumgaard: 1908-16. Spredte oplysninger om beboerne og livet i Amagergade, hvor forfatteren voksede op i nr. 27-29. Han fortæller også om druk, fattigdom, hjælpsomhed m.m.
Jane Kjærn: 1938-50. Købmandsdatter fra Sundby, der gik i Christianshavns Døttreskole og derefter gymnasiet, der begge beskrives indgående.
- Krüger: ca. 1903-13. Spændende beretning om en opvækst i en elendig lejlighed i Dronningensgade hos en enlig sejlsyerske-mor med 5 børn. Flere gader beskrives grundigt ligesom skolen i Bådsmandsstræde og Brauns skråfabrik. Også druk, prostitution, originale personer og andre mindeværdige oplevelser som fx det årlige slag på Volden Store Bededagsaften beskrives.
John Kurt Lefevre Christensen: 1951-55. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole” (2010), og minder meget om de øvrige i samme bog.
Heinz Kurze: 1940-45. Tysksproget beretning om en tysk underofficers forhold til Ebba S i 1940, bl.a. om hans besøg hos hendes familie i Amagergade 1. Parret fik en søn, men forholdet gik i opløsning efter krigen.. Først efter DDR-s sammenbrud 1990 kom forfatteren igen til Danmark for at gense sin søn. Manus er forsynet med fotos af hovedpersonerne.
- F. Købler: ca. 1899-1914. Kort beretning om en barndom i en lejlighed på hjørnet af Torvegade og Wildersgade, hvor faderen var ansat hos en snedker til lave ligkister til Kvindefængsler. Spredte erindringer om Septemberforliget 1899, Prinsessegade Skole, slagsmål med Amagerdrenge, Heerings kirsebærhave i Wildersgade.
Grethe Lange: 1924-50. Familien flyttede til Burmeistergade 3, da faderen fik arbejde hos en slagter i Brobergs Gade. Kun få erindringer forfatterens få år på CH.
Arne Larsen: o. 1915-31 . Sømandssøn fra Marstal med relativ god opvækst i en lejlighed Prinsessegade 12. En guldgrube af erindringer om skoletiden i Prinsessegade Skole (samme gymnastiklærer som Halfdan Petersen) og Fritidshjemmet i Brobergsgade, om drengelege og spritterne på volden, jul og fastelavn, biografen ”Loppen”, konfirmation, bagerlære – og så farvel til Christianshavn, da hans far fik job som fyrpasser på Hirsholmene.
Arnholdt F. Larsen: ca. 1903-21. Forfatteren voksede op i Sundby, men har spændende beretninger om flyvestævner på Kløvermarken og børnearbejde på Christianshavn.
Finn Larsen: ca 1944-55. Mest om lejligheden i Wildersgade 60 og skolen. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole.
Iris Larsen: 1941-55. Opvækst i et fattigt hjem med ufattelige sociale problemer i Prinsessegade. Fordrukken og jævnligt arbejdsløs far.
Tom M. Jensen: 1929-43: Beskrivelse af barndomshjemmet i Overgaden o. Vandet 48 og miljøet omkring kanalen, pakhuse, husbåde, fiskere, Bombebøssen og losning af mursten fra Holland.
I.M. Priskorn: 1924-77. Først bind på 129 s. i forfatterens selvbiografi. Da faderen gik fallit, måtte den børnerige familie forlade en villa nordpå og nøjes med en lille lejlighed i først Wildersgade 60 og derefter Prinsessegade 24. Erindringerne fra CH (s.15 ff.) er præget af en imponerende evne til at huske selv små detaljer om livet på CH, Den classenske Legatskole, de mange forretninger, børnelege, spejderkorps, højtider og ballade nytårsaften og arbejdspladser. Erindringerne stopper i 1940, hvor familien flyttede væk fra det ifølge forfatteren vidunderlige Christianshavn.
Sigfred Jens Madsen: 1901-69. Kun få erindringer fra CH. (gaslygter, en knust siruptønde foran Jessen & Møller og ”panserbasserne”).
- Malmborg: 1900-69. Amagerdreng, der som dreng besøgte sin fars arbejdsplads b & W på Refshaleøen, hvor han selv senere kom i ”nitterlære”, hvilket beskrives grundigt med mange oplysninger.
Anna Meier: 1895-1969. Lidt om barndomsår på Overgaden o. Vandet samt om amagerbøndernes rute til Højbro Plads.
Hans J. Meiling: 1888-97. Barndomsår i Sofiegade 10, hvor faderen var bestyrer af Eberts brændevinsbrænderi (Elefanthuset), der beskrives på en halv side.
Poul Mortensen; 1896-1969. Født i Amagergade 21, der ligesom som gadens øvrige huse beskrives som stinkende kasser med sygdomme som kolera. Volden med ”slaget” St. Bededag, musikpavillon og de mange kunstmalere beskrives kort.
Erland Nielsen: 1951-55. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole” (2010). Forfatteren voksede op i en lejlighed i Andreas Bjørns Gade 8 og beskriver lejligheden og kvarteret med dets mange originaler samt sine år i Christianshavns Skole.
Flora Vilhelmine Nielsen. 1904-19. Familiens lejlighed og daglige liv i Lille Søndervoldsstræde beskrives meget detaljeret på de første 6 sider indtil flytningen til Amager.
John Nielsen: o. 1920-47. Lykkelig barndom i Sofiegade hos bedsteforældre og fraskilte forældre på skift. Deres forretninger (kaffehandel, marskandiserbutik) er også omtalt.
Axel Olsen: o. 1900. Barndom i Torvegade 2, elev i ”det røde fængsel” i Bådsmandsstræde, børnelege og sport, brandsprøjter, originaler og mange andre spredte erindringer.
Jørgen Pedersen: 1923-85. Forfatteren har kun få erindringer som sine år på CH, hvor hans mor drev en cigarforretning med brændevinssalg i Brobergsgade 11
Karl Persson: ca. 1900-27. Opvækst i børnerig arbejderfamilie en overfyldt ejendom nr. 33 i den ekstremt fattige Amagergade med bl.a. ”loppekroen” og ”Skibet”, der beskrives meget grundigt og levende lige som kvarterets beboere og mange skæve eksistenser. Forfatteren var som lille halvblind og måtte passe sig selv, når begge forældre måtte gå på arbejde. I den 96 s. lange beretning får læseren mange oplysninger om børnesange og –arbejde, om fjendskabet mellem amager- og ”nitter”drengene, prygl på Bådsmandsstræde Skole, børnebander og tyveri. Efter læretid, værnepligt og arbejdsløshed udvandrede K. P. til Argentina i 1927.
Ellen Høyer Petersen: 1901-16. Barndom på CH (Torvegade) og derefter Amager. Torvehandel, fattigdom og hjælpsomhed, social uretfærdighed. Elev på Dronningensgade Skole.
Max Schibler Petersen: o. 1905. Flyttede med sin mor (enke) til Amagergade 7-9, hvor der boede i alt 12 familier. Ejendommen og dens ejer (en hørkræmmer) beskrives grundigt. Tøndeslagning på volden, bespisning på Samaritanen.
Knud Milo Poulsen. 1929-77. 135 s. incl. 130 illustrationer. Født i slumlejlighed i Prinsessegade 27 ligesom sine 13 søskende, hvoraf 5 døde som små. Beskrivelser af beboerne i dette hus og efter saneringen Wildersgade 40, møder i Frelsens Hær, ludere, grønlænderpiger, tuberkulosestationen på volden, gadelivet, lege, Prinsessegade skole og ”svagbørnsskolen” ved Sundet., ugeblade og tegneserier, Atlantic Bio, mørklægning og gadeprostitution, kunstmaler Oscar Mathiesen, museumsbesøg, besættelse og befrielse, tyskerpiger – der er masser af oplysninger om CH frem til 1946, hvor fortælleren må forlade bydelen.
Hans Christian Rosenvinge. 1920-50. Barndomsår i Overgaden n Vandet 49 i 1920’erne. Skildringer af trafikken i og begge sider af kanalen, kunstmaler Bolt. Den classenske Legatskole.
Jørgen Rylander: o. 1940-55. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole” (2010). Erindringer fra St. Annæ Gade, befrielsen og livet i Christianshavns Skole.
- A. Røder: 1894-1915. Amagerdreng med erindringer om ”Vennelyst”, Elefanten i Torvegade, Prinsessegade Skole, læretid på B & W. Søsætningen af ”Selandia”, flyvninger og zeppeliner.
Inger Sabroe: 1920-62. Forfatteren fik i 1941 en lejlighed i Overgaden n. Vandet 39, ejet af en jøde, der undslap til Sverige i 1943. En jødisk skomager Cholewa i samme ejendom blev derimod med sin familie sendt til KZ-lejr, men overlevede. Livet under besættelsen skildres med mange detaljer om rationering m.m. ligesom befrielsen og arrestationer af ”tyskerpiger”. Da Kemisk Værk Køge overtog ejendommen i 1948, måtte familien flytte til Torvegade 2 og i 1957 væk fra Christianshavn. 72 s. inkl. en del illustrationer.
Leo Schou: 1910-95. På s. 66 ff. har forfatteren, der ellers ikke har relationer til CH, en lang beretning om firmaet Heering i Overgaden n. Vandet og dets succes i England.
Flemming Toft: o 1940-55. Født i Torvegade 62, hvis beboere og indretning beskrives grundigt. Det samme sker med de sidste besættelsesår, bl.a. modstandsmanden Mogens Borsholm, der boede i ejendommen.
Olga Torpfeldt: 1899-1939. Barn- og ungdom i Prinsessegade 75. Beskrivelse af eksplosionen 1899 i Hærens Laboratorium ved Refshalevej, hvor faderen var ansat. Desuden oplysninger om drengelege, Prinsessegade Skole, slagsmål på ”Høvlen”, konfirmation og kirkegang i Vor Frelser, faderens cigarbutik.
Preben Mangart: 1940-55. Opvækst i Overgaden o Vandet 100 A. Familien og nærmiljøet beskrives, det samme gør skolegangen i Christianshavns Skole foruden skoleferier, fodbold i CIK, konfirmationsrejse og læretid i B & W. Erindringen stammer fra bogen Preben Mangart (red.): ”Mellemskoledrengene 1951-1955 Christianshavns Skole” (2010)
Anonym: o. 1900-1920’erne: Vesterbrodreng, der i 1908 oplevede en indsat i Kvindefængslets isolationscelle i kælderen.
Carl Viggo Sørensen: 1920-50. Amagerdreng, der oplever Christianshavn som følge af flytningen af Sundby Gymnasium i 1924 og senere skolegang i Den classenske Legatskole. Skolevejen beskrives interessant.
Marquerite Winther: 1901-19. Springende erindringer om moderens pensionat, skolegang i Dronningensgade Skole, badeanstalt m.m. i, hvad hun kalder, ”en af Københavns smukkeste bydele”.
Werner Zandersen; 1909-19: Detaljerede erindringer om barndommen i Brogade 6 og skolegangen i den kønsopdelte Bådsmandsstræde Skole. Også beskrivelser af flyvepladsen Kløvermarken og området omkring Markmandsgade.
Karla Ziegler: 1896-1969. Født i sidehuset til Prinsessegade 27, hvor faderen havde et modelsnedkeri i gården. Børneasylet, søndagsskole og Dronningensgade Skole omtales ligesom de mange oplevelser på volden. Efter faderens død i 1902 flytter familien til Burmeistergade 5.
Chr. V Aagerup: ca. 1885-1916. Skildring af barndommen i Amagergade 21 samt mange korte og spredte oplysninger om livet på Christianshavn.
Hertha Aargaard: ca. 1906-69. Opvækst i Prinsessegad 71 og senere 63A. Erindringerne fra årene på CH er ret kortfattede.