Referat af generalforsamlingen i
Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv 6.2. 2025
40 deltog
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og referent: Jane Lytthans og Anders Bjørn
2. Beretning fra bestyrelsen v. Asbjørn Kaasgaard
Se bilag. Beretningen blev godkendt. Et forslag fra salen om at søge støtte fra Tipsmidlerne blev taget til efterretning.
3. Fremlæggelse af regnskab og budget.
Kasserer Marianne Brandis fremlagde årets regnskabsresultat (se bilag), der viste et overskud på 9.715 kr. Foreningens økonomi er generelt stabil takket være det kommunale tilskud, som vi gerne ser blive en permanent ordning.
Både regnskabet og Asbjørns fremlæggelse af budgettet for det kommende år blev godkendt. Kontingentet ændres til 250 kr. pr husstand og ikke som før pr. par, 150 kr. for enkeltpersoner og 300 kr. for institutioner. Vi har p.t. lidt over 300 medlemmer.
4. Indkomne forslag: ingen
5. Arbejdsplan: Forårsprogrammet er udsendt til alle medlemmer og forventes at resultere i pænt fremmøde som sædvanlig. Bestyrelsen skal også begynde planlægningen af vagthus-jubilæet i 2027.
6. Valg
Bent Eriksen, Marianne Brandis, Jane Lytthans og Anders Bjørn blev alle genvalgt som bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Som bestyrelsessuppleanter for 1 år blev Susanne Munch og Ove Bjørn Petersen genvalgt. Desuden blev Lotte Warner genvalgt som revisorsuppleant for 1 år.
7. Evt.
Beretning 2024/25
Først en god nyhed: Københavns Ejendomme har besluttet at lave en større udvendig renovering af Vagthuset. Det er også tiltrængt, da der er konstateret sætningsskader og murværket er flere steder ret porøst.
Det skulle ske i løbet af i år og vi er i dialog med kommunen.
I øvrigt er vi så småt ved at forberede 300 års jubilæet for Vagthuset som er i 2027.
Beretningen er delt op i to temaer:
1) Sikring af økonomien i foreningen og
2) Foreningsaktiviteter i form af arrangementer, formidling og arkivet
Økonomien
Det er rent ud sagt træls, at vi nu på tredje år bruger ret meget tid og energi på at fastholde e et midlertidigt tilskud fra kommunen. Vi – er i denne sammenhæng de øvrige 9 lokalarkiver i kommunen, som er i samme situation som os.
Vi får dækket huslejeudgifterne – altså Vagthuset – men tilskuddet til aktiviteter udhules år for år.
I 2023 og 2024 forlængede Københavns Kultur -og Fritidsudvalg den midlertidig bevilling på 383.000 kr til de 10 lokalhistoriske arkiver i København.
Det betyder at alle arkivernes aktiviteter kan fortsætte uændret i år. Der arbejdes nu med at få bevillingen permanent ifm med kommunens budget 2026 og frem.
Hvis ikke har vi dog kontingentindtægtyer på ca 40.000 kr. og diverse tilskud fra de fonde og puljer vi søger. Ligeledes har vi indtægter på bogsalg.
Vi er ca 300 medlemmer i dag
Aktiviteter
Foreningens aktiviteter i form af arrangementer, byvandringer, rundvisninger på diverse lokationer, formidling, udgivelserne i form af bøger og pjecer samt vores byguide til mobiltelefon – bliver værdsat af alle vores medlemmer og i 2024 fik foreningen og arkivet Christianshavns Lokalhistoriske Forenings Pris på 13.217 kr. – en krone pr indbygger. Det varmer naturligvis. Vi holder indtil videre beløbet som en reserve indtil vi kender den fremtidige økonomi .
Vores byvandringer og besøg på museer og udstillinger har stor interesse og vi har nu også en tur for børn.
Fortælledagen på plænen bag Vagthuset med Haldans Rasmussens sange af sønnen Tom Nagel trak så mange at vi ikke have stole nok. – så nu har vi købt nogle flere.
Vores receptioner ifm udgivelser er også velbesøgt med ca 100 personer.
Vi deltager på C-Dagen. Julebazaen og Historiske Dage i Øksnehallen. I år har vi endog fået et arr. på en af scenerne med forfatterne til Værtshusbogen
Arkivet
Vi har nu næsten 1000 unikke arkivalier som jo kan ses i vores elektroniske database på hjemmesiden. Det er alt lige fra skriftlige erindringer, fotos, tegninger og plakater
Vi modtager også genstande i form af platter og malerier. Ja, vi har nu så mange at vi har pladsproblemer.
1000 unikke arkivalier lyder måske ikke af så meget men en registrering kan godt dække over fotoalbums med 500 fotos eller en større erindringsfortælling.
Vores hjemmeside udbygges konstant med nye historier – gå bare på opdagelse – Der er film videoforedrag og endnu flere fuldtekst elektroniske bøger.
———————
Bortset fra usikkerheden om kommunens tilskud er foreningen godt kørende. Mange medlemmer, mange aktiviteter, mange udgivelser. God tilslutning og en dejlig bestyrelse.