2012

Jubilæumsprogram 2012

– Foreningen runder de 25 år.

Fastelavn lørdag  den 18. februar

Fastelavnsoptog – Amager Fastelavns Forening kom forbi Vagthuset
Vi bød de 25 ryttere med følge på den originale Amager-punch

Se indslaget på Christianshavns Kvarter

Film: Kriminalsagen Tove Andersen

Onsdag, den 22. Februar kl. 19 var der fuldt hus på Christianshavns Bibliotek til filmforevisning af Kriminalsagen Tove Andersen med bl.a. Preben Lerdorff Rye, Ib Schønberg, Ellen Gottschalck m.fl. – Er optaget og foregår på Christianshavn i 1953.

bog_tove_andersen

Generalforsamling 2012

Tirsdag den 27. marts kl. 19 i Stanleys Gaard, St. Søndervoldsstræde 2 havde vi med pæn tilslutning Generalforsamling i foreningen og arkivet. Se referatet her.

o_o_v_6_a-b_stanleys_grd

Bagefter var der jubilæumsforedrag om Christian den 4. og Christianshavn ved Steffen Heiberg, historiker, forfatter , tidligere museumsinspektør og forskningschef ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

chr_4

 

lokaludvalg_og_kk

25 års jubilæum

Lørdag, den 28. april fejrede vi i Lokalhistorisk Forening vort 25 års jubilæum – Vagthuset Torvegade kl. 12-17

Reception med lidt at spise og drikke kl. 13

Udstilling af fotos fra fotoindsamlingen – Det bedste og værste sted på Christianshavn

Udstilling af 12 fotoplancher: Årstiderne fra 2002

Præsentation af jubilæumsbladet om Christianshavn

Bogsalg uden for huset.

Mulighed for at besøge Christianshavns Bogfestival med historisk tema på pladsen ved Stadsgraven

Der kom rigtig mange besøgende – både ude og inde – og vi havde en meget hyggelig dag !

Se mere her

Sejltur i kanalerne lørdag den 26. maj

Sejltur rundt i kanalerne og havnen med guide Allan Mylius Thomsen
Afgang fra Christianshavns Kanal ud for Orlogsmuseet , Overgaden Oven Vandet 58 kl. 14. Turen tog en time. Herefter var der åbent hus i Vagthuset.

Vejret var rigtigt sommervejr og alle havde en dejlig dag.

Jubilæumsudflugt lørdag den 25. august kl. 9-17

Turen til Hven med besøg på Tycho Brahes Museum. Rundvisning med guide. Museet viste film, modeller og meget andet. I observatoriet Stjerneborg viste en multimedieforestilling og i renæssancehaven sås en friluftsudstilling med forskellige temaer.

Reception og indvielse efter ombygning i Vagthuset – Torsdag, den 30. august, kl. 15

Christianshavnerdagen 1. september

På Arsenaløen mellem kl. 12 og 16. Sports- og kulturaktiviteter hele dagen. 10-17. www.christianshavnslokaludvalg.kk.dk

Galleri Helth

Den 29. september. Kl. 11. – Sofiegade nr 4.

Arne Helth fortalte om huset Sofiegade 4 og 6´s historie og om kvarterets og Christianhavns historie samt fremviste sit charmerede galleri, hvor mange store kunstnere har været fremvist og solgt gennem tiderne.

Kulturnat

Igen i år deltog vi i Kulturnatten, og der var fuldt hus den 12. oktober i Vagthuset, Torvegade 75 fra kl. 18-22

kl . 20 fortalte Jane Lytthans om øgenavne og andre historier fra Christianshavn.

kl . 21 viste Anni Hedvard sin poetiske film om den gamle badeanstalt Helgoland.

Skånska Bokmessen

Foreningen deltog den 20. oktober i Skånska Bokmessen i Helsingborg. Her udstillede 30 lokalhistoriske foreninger og arkiver deres materialer. Desuden var der en del foredrag. Vi fik nogle kontakter. bl.a. til Gamle Cristianstad/Kristianstad, som har 400 års julbilæum i 2014.

helsingborg_2012

Havnens Motorfærger

Mandag den 12. november kl. 19 foredrag ved Jørgen Bresson, hvor han fortalte om den livlige trafik i Christianshavns Kanaler og Københavns Havn i første halvdel af 1900-tallet.

Christianshavns Bibliotek, Dronningensgade 53

Julestemning i det lille hus ved volden

Se vores nyindrettede hus. Se billeder og genstande fra Christianshavns fortid.

Salg af kort, bøger, billeder mv. med Christianshavnermotiver

Lørdag, den 8. december kl. 13-17