1778-1785
De første år efter Bargums slavehandelssocietets fallit i 1777 måtte staten varetage opgaven med at transportere slaver fra Guinea til de vestindiske sukkerplantager. De private redere foretrak at koncentrere sig om den langt mere sikre og profitable direkte handel med varer til og fra Vestindien, især sukker.
Under Den Amerikanske Frihedskrig 1775-83 oprettedes dog et par nye danske kompagnier, herunder Vestindisk Handelsselskab, der blev dannet i 1778 for at drage fordel af den danske neutralitet under krigen og de deraf følgende høje priser.
Som navnet siger drev Det vestindiske Handelsselskab primært handel på Dansk Vestindien, hvor det også forpagtede toldopkrævningen på St. Thomas. Desuden tjente virksomheden mange penge på at handle med kaffe og tobak.
For at på plads til de mange handelsvarer, fik det i 1780-81 bygget det såkaldte Vestindiske Pakhus (Toldboden 40). København var på dette tidspunkt Nordeuropas vigtigste center for sukker- og kaffehandel.
Det udsendte i de gode år gennemsnitligt fem skibe om året til Vestindien, men var ikke direkte involveret i slavehandelen.
Krigsafslutningen i 1783 resulterede i store prisfald. Rigmanden Niels Ryberg trak sig ud af direktionen med en opfordring til at nedlægge det tabsgivende firma. Kongen overtog derefter selskabet ved opkøbe aktierne til kurs pari. Det trådte dog først i likvidation i 1824.
De 3 pakhuse på Toldboden over for Christianshavn sættes tit i forbindelse med slavehandelen. Det såkaldte Vestindiske Pakhus yderst t.h. blev bygget 1781-82 til Vestindisk Handelsselskab til opbevaring af bl.a. kaffe fra Vestindien. Det gule Palæ i midten blev anvendt af firmaet Coninck & Reisersen, mens det 3. t.v. primært blev til opmagasinering af korn.
Relation til Christianshavn
Blandt selskabets store investorer var den christianshavnske rigmand Niels Brock