1765-1777

Liberaliseringen af slavehandelen i 1754 løste ikke problemer med at skaffe tilstrækkeligt mange slaver til plantagerne i Vestindien. For at få imødekomme plantageejernes ønsker blev der i 1765 på initiativ af den unge iværksætter H. F. Bargum i 1765 oprettet Det kongelige octroyerede danske guineiske Handelssocietet – også kaldet Slavehandelssocietetet eller Det bargumske Handelssocietet. Det fik 30 års tilladelse til toldfrit at importere byttevarer til indkøb af slaver i Guinea og derefter sælge slaverne i Vestindien uden at betale afgifter. Kompagniet fik også statsstøtte til at producere og eksportere sukker i København. Til gengæld var det forpligtet til at påtage sig udgifterne ved at administrere de danske forter i Guinea.
Slavehandelssocietetet rådede snart over 6 skibe, der i alt foretog 14 rejser på trekantruten med omkriing 3000 slaver. Hertil kom 7 chartrede skibe fra Frankrig med omkring 2000 slaver.’

Blandt skipperne var christianshavneren Bernt Jensen Mørch, der døde under et ophold i Guinea 1777.

Firmaet fik aldrig sit eget værft, men til gengæld et sukkerraffinaderi i Amaliegade.

Uheldene begyndte snart at vælte ned over Bargum og hans “slavesocietet”. Det udbrød slaveoprør på et af skibene, og to andre forliste, herunder Fredensborg ved den norske kyst i 1768.
I det hele taget er det en myte, at der var store penge at tjene på den usikre slavehandel. En gennemgang af selskabets regnskaber viser et samlet underskud på 423.000 rigsdalere. Efter 10 år med store tab trådte kompagniet i likvidation i 1775. Bargum selv var året inden stukket af til udlandet.

Relationer til Christianshavn:

Firmaet Gustmeyers Enke havde et pakhus på Christianshavn. Den senere christianshavnske grosserer og slavehandler Jeppe Prætorius blev udlært til bogholder hos Bargum.

Litteratur:

• Kåre Lauring: Dansk slavehandel – en underskudsforretning? Handels- og Søfartsmuseets årbog 2010, s.101 ff.