1747-1774

Dette kompagni blev stiftet for at fremme den danske handel i Østersøregionen, men fik efterhånden udvidet dets aktionsradius til også at omfatte Grønland, Guinea og Vestindien.
Aktiekapitalen på 5000 rdl. var fordelt på en lang række personer med kongefamilien i spidsen. I direktionen sad bl.a. de christianshavnske erhversmænd Andreas Bjørn og Frederik Holmsted og senere efter disses død Peter Borre.
Selskabets privilegier omfattede retten til toldfri im-og eksport af handelsvarer,egne auktioner samt egen plads med på den nordlige del af Bjørnsholm,som Andreas Bjørn netop havde indpælet og opfyldt. Efter Bjørns død i 1750 købte kongen hele pladsen til kompagniet for 7400 rdl. I 1758 overtog kompagniet også Bjørns gamle værft og ansatte deres egen skibsbygmester.
Det første skib fra kompagniets værft løb af stabelen i 1761. Det hed Christiansborg og blev sendt afsted til det danske fort af samme navn på Guinea-kysten for at købe slaver.
Ialt sendte kompagniet 12 gange et slaveskib ud på trekantsruten. De var enten bygget af kompangniet selv eller af Andreas Bjørn, hvis værft kompagniet overtog efter dennes død.

På Skt.Croix fik firmaet eget kontor til at varetage salg af slaver og varer fra DK (især madvarer) samt køb af sukker, rom, indigo, kaffe, ris, kakao. Efter hjemkomsten blev disse varer solgt solgt på auktion i København til et internationalt køberpublikum.
Efter den europæiske syvårskrigs ophør i 1763 blev konjunkturerne dårlige med store tab for kompagniet som resultat. I 1774 ophørte det med at eksistere, efter at staten havde opkøbt aktierne.
Derefter blev kompagniets plads med pakhuse, værft m.m. nogle år senere overladt til Kongelige Grønlandske Handel.

Litteratur:

• P.P.Sveistrup: Det almindelige Handelskompagni 1747-1774. Meddelelser om Grønland bind 131, nr 9. København 1943
• Knud Klem: Agent Andreas Bjørn, købmand og skibsværftejer. Handels- og Søfartsmuseets årbog 1968, s. 7 ff