Tobak var blandt de slaveproducerede råvarer, der kom med skibene hjem til Christianshavn. I 1665 startede den første danske tobaksproduktion med enten importerede eller hjemmeavlede tobaksblade. Fremstillingen blev benævnt tobaksspinderi, fordi såvel pibe- som snus- og skråtobak blev spundet til en streng og solgt alen- eller rullevis, hvorefter forbrugeren selv findelte tobakken vha. en kniv eller en rasp.
Christianshavn kom til at spille en særlig rolle i den danske tobaksproduktions historie. En kongelig forordning i 1688 forbød indvandrede jøder fra Tyskland at spinde og handle med tobak i Danmark, med mindre det foregik på Christianshavn. Året efter omtales Jens Willemsen som den første tobaksspinder på Christianshavn.

Generaltobaksdirektøren
Det blev efterhånden almindeligt at i al fald mænd røg tobak, især på kridtpiber. I 1750 fik tobakspinderne deres eget lav med regler om, hvor mange ansatte man måtte have. Regeringen forsøgte at tjene penge på det voksende forbrug ved at forpagte al tobakshandel til forretningsmanden Henning Bargum i 1760 mod en årlig afgift til staten. Til gengæld fik Bargum den imponerende titel Generaltobaksdirektør og monopol på indkøb og salg af al tobak fra kolonierne og de danske tobaksmarker. Rundt om i landet blev tobakken opmagasineret i såkaldte hovedmagasiner for at sikre, at der altid var tobak nok til de trængende kunder. Monopolet, der efter Bargum blev overladt den christianshavnske storkøbmand Peter Borre, fungerede ikke særlig godt og blev afskaffet i 1778 til fordel for frihandel.

Brødrene Italiender
Christianshavns største tobaksfabrik lå i Strandgade 28, som blev købt af de to indvandrerbrødre Italiender Benjamins i 1745. De havde haft en tobaksfabrik i Amsterdam og var kommet til Danmark i 1740’erne hvor de fik tilladelse til at oprette en lignende fabrik. Trods støtte fra den danske regering gik det dårligt økonomisk i starten, men familien fortsatte produktionen helt frem til 1828 med værksteder på 2.etage.
Ved folketællingen i 1787 omtaltes Mordechai Italiender (1836-1806) blot som ”arbeids entriepreneur” med sine to sønner som hjælpere og en pige til at stå i butikken. Som fuldmægtig var ansat Joseph Levin Wessely ”af den jødiske nation”, der boede tæt på i Sankt Annægade. I samme gade fandtes også Abraham Scharff, der var ansat kantor ved Italienders synagoge i stueetagen i Strandgade 28.
Den øvrige arbejdskraft var sandsynligvis blandt de 8 tobaksspindere og –svende, der boede andre steder i kvarteret. Hertil kom 2 tobakshandlere.
I 1801 var antallet af tobaksarbejdere vokset til 20 med Mordechai Italiender som den eneste tobaksfabrikant. Der omtales dog en Robert Ogilvie som tobaksfabrikant med bopæl i Strandgade 22 i 1764-1766.

Kridtpiber:
Tobak var dengang enten snus- eller røgtobak. Den første kridtpibefabrik blev muligvis placeret på Christianshavn med en Claus Bonnix som ejer i 1672, men den fik ingen lang levetid. I 1747 kom den næste pibefabrik med først englænderen Samuel Burton og senere Peter Applebye som ejere. Den lå på den grund, der nu har adressen Overgaden oven Vandet 6.
Også urtekræmmerlavet fik i 1762 tilladelse til at drive en pibefabrik i Prinsessegade (matrikel nr 269, nu nedrevet)