Behovet for reb og tovværk til den voksende handelsflåde var stigende op gennem 1700-tallet. Det er derfor ikke underligt at antallet af rebslagere på Christianshavn voksende fra 4 i 1728 til 12 i 1787 og 32 i 1801.

Da Peter Applebye fik tilladelse til at oprette sin store reberbane i Langebrogade i 1759, resulterede det i protester fra rebslagerlavet, der følte deres erhverv truet af denne masseproduktion. Indtil da kendes der kun enkelte rebslagermestre på Christianshavn.
I 1787 var Severin Holm som den eneste rebslagermester, bosat sammen med en svend i Søndervoldstræde 1, mens de øvrige rebslagere boede spredt rundt om i kvarteret.

I 1801 var koncentrationen omkring Applebys reberbane endnu mere tydeligt med næsten halvdelen af alle rebslagere bosat tæt på deres arbejdsplads.