Christian d. IV’s stolthed var så ubetinget Orlogsflåden, og et tydeligt bevis herpå er den Tøjhushavn, som kongen havde ladet opføre til flådens udrustning og beskyttelse, et teknisk yderst avanceret Søarsenal, som vakte stor beundring over hele Europa. Samtidig måtte man erkende, at det værdifulde anlæg var helt utilstrækkeligt beskyttet mod angreb fra Øresund, og det skulle en ny, storslået plan råde bod på.  I december 1617 udstedte Christian d. IV en ordre til anlæggelse af ”Christianshavns Fæstning”, som foruden de savnede voldanlæg også omfattede en helt ny by. Til dette formål skænkede kongen et stykke af ”sit Amagerland”- selvom ”Amagervand” nok havde været en mere korrekt betegnelse. Det, der skulle være en by, bestod i 1618 blot af ”Rævehalen”, en lav holm, der fra Amagersiden skød sig ind mod København og kun dækkede en mindre del af det område, som ville blive udlagt til købmandsgårde og pakhuse. Resten af de kommende byggegrunde, og der er tale om to tredjedele af arealet inden for de planlagte volde, stod simpelthen under vand! Der var tale om et projekt, som ville ændre landkortet – og koste rigtig mange penge.  Det finansielle mente kongen bedst kunne løses ved at lade Christianshavns kommende borgere selv betale de noget usædvanlige anlægsomkostninger, der var en forudsætning for at få alle byggegrunde oven vande!

At vi i dag har en god viden om kystlinjerne i begyndelsen af 1600-tallet skyldes en ingeniørofficer og entusiastisk amatørarkæolog, Holger Utke Ramsing, som ved at følge de arkæologiske udgravninger i København i første del af 1900-tallet havde dannet sig et særdeles godt billede af udviklingen i topografien helt tilbage til 1400-tallet og op til begyndelsen af det forrige århundrede.

For de kommende borgere på Christianshavn har det ikke været noget oplagt projekt at skulle gå i gang med, og selvom Christian d. IV satte sin kongelige overtalelsesevne bag tilbuddet om at overtage og bebygge de 60-70 storgrunde, tog det lang tid, før opfyldning og byggeri kom på plads. Der skulle faktisk gå langt over 100 år – og 5 konger – før der endelig var fast land over hele Christianshavn!

Til venstre i Jan van Wijks stik af Københavns havn i 1611 ses det i hele Europa så beundrede Søarsenal med arsenalhavnen omgivet af Tøjhusets og Proviantgårdens skærmende mure.

Generalmajor H.U.Ramsings første kort over fordelingen mellem land og vand i 1400-tallet blev offentliggjort i Trap Danmark 1929. Konturerne af Christianshavn er angivet med prikkede linjer.

Gouache af tørdokken i Strandgade i 1753. På trods af både kongelige løfter og trusler gik der 121 år, før opfyldningen af Christianshavn var tilendebragt; først ved bygning af dokken (Gammel Dok) i 1739 blev de nordligste grunde i Strandgade til fast land.

Nyere kort, som kombinerer middelalder og nutid, baseret på Ramsings beregninger af kystlinjerne i 1400-tallet sammenholdt med udbygningen af Københavns havn frem til 2000-tallet.

JM , 2018