Sct. Annægade 5 fra 1910 til 1985

Skrevet af Jørgen Møller i februar 2009

Lidt forhistorie

Christian og Ane Møller blev gift på Skagen i 1901 og rejste samme dag, brylluppet fandt sted, til København. Det begyndte dog i Lyngby, hvor Christian Møller solgte fisk fra trækvogn. Fisken kom fra Skagen med Skagen-paketten, som lagde til ved Knippelsbro, og herfra blev de friske fisk hentet den lange vej med hestevogn. Salget gik godt, men da der først kom én fætter og så en anden fra Skagen til Lyngby, mente Christian Møller, at fiskesalget næppe ville være levebrød for tre familier. På caféen Hold An i Lyngby hørte han tilfældigvis, at der var en lille købmandsbutik på Christianshavn til salg, og den besluttede han sig til at købe i 1902.

Forretningen lå på hjørnet af Sct. Annægade og Wildersgade, henholdsvis nr. 7 og nr. 56, dér hvor Café Wilder ligger i dag. Det var et gammelt hus, og det blev kort efter revet ned og erstattet af den nuværende ejendom, som stod færdig i 1904. Mens byggeriet stod på flyttede Christian Møller til en midlertidig butik i Sct. Annnægade 16, 18 eller 20.

I 1904 kunne hjørnebutikken i den ny hus tages i brug, og Christian Møllers forretning gik nogenlunde godt som en kombineret købmand og skibsproviantering. Dog ikke så godt, som husets ejer troede: Der var mange kunder i butikken, men en stor del var soldater fra Wildersgades kaserne, som byttede det rugbrød og den margarine, som var en væsentlig del af aflønningen, til tobak og andre sjovere ting. Brødene blev solgt videre til Skagen kutterne, der lå i kanalerne omkring, men fortjenesten var ikke stor nok til, at den kunne leve op til de krav om husleje, som husejeren mente forretningen kunne bære.

Christian Møller blev efter nogle år klar over, at han måtte finde et andet butikslokale, og det endte med at blive huset lige ovre på det andet hjørne.

Sct. Annægade 5 tages i brug

Købet skete i 1910, som også er året, hvor en større ombygning gik i gang. Stalden ud mod Sct. Annægade blev erstattet af en 2-etagers bygning, og både denne og det gamle hus blev forsynet med en mansard etage til beboelse.

Huset havde nu seks 2-værelses lejligheder og fire butikslokaler, hvoraf de to dog var meget beskedne. Der var entré og køkken til alle lejligheder, og senere kom der toilet til, dog kun ét pr. etage, dvs. at tre familier delte ét toilet. Det var Christian Møller der vist nok selv fungerede som arkitekt og en svoger fra Skagen, Lars Møller, hjalp med byggerieriet, der fik lidt økonomisk støtte fra Sparekassen for Skagen og Omegn. Resultatet var så godt, syntes Christian Møller, at han fik malet et billede af det nye hus, umiddelbart efter at det var taget i brug i 1911.

Billedet skulle imponere familien på Skagen og blev sendt op til forældrene, som hængte det op i den fine stue; her hang det indtil forældrene døde, så kom det til Christianshavn igen.

Forretningerne

Oplysninger om de første år efter ombygningen foreligger ikke men fra 30´erne vides at følgende erhverv var repræsenteret: Hjørnebutikken var ismejeri, indehavet af Rasmus og Petrine Larsen med Olga som mangeårig medhjælp. Butikken hen mod indgangsdøren var viktualier, indrettet af Christian Møller, som nu kalder sig spækhøker og fra 1915 er medlem af Høkerforening i Kjøbenhavn. Levering af proviant til kutterne og til et enkelt fyr, Hesselø, fortsatte dog til hen imod 1935, hvor Christian Møller i en alder af 60 år solgte forretningen. Dette butikslokale sammen med hjørneforretningen er nu Café Luna.

De to små forretninger mellem indgangen og nr. 3 var – i hvert fald fra 30´erne – skomager nærmest indgangen og derefter skrædderi. Skomager Jensen var indehaver af forretningen indtil den lukkede i 60´erne.

Skrædderiet ejedes af Skrædder Madsen, og i den 2-delte butik var der plads til Madsen, hans kone og frk. Steffensen samt et par kæmpestore gasopvarmede strygejern. De to små butikker var næppe meget mere end 15 kvadratmeter hver, i dag er de slået sammen og huser Mono frisøren.

Lejerne

Der var ingen større udskiftning af lejere af lejlighederne, den mest trofaste var fyrskipper Petersen og fru Petersen, som flyttede ind 1. april 1912 og fru Petersen opnåede at bo i samme lejlighed i 64 år. Længere endnu blev opholdet for den længstlevende af Ane og Christian Møllers arvinger, Anna Møller, som boede i ejendommen i 72 år. Familien Petersen og familien Møller havde to lejligheder, dog begge med logerende i et enkelt værelse det meste af tiden.

Efter ismejeriet i hjørnebutikken kom købmand Sven Vestergaard, og efter mange år med butikken Centrum overtog Ole Geier lejemålet, muligvis med Birthe la Cour som lejer i en periode i mellem.

Viktualiebutikken blev af Christian Møller i 1935 solgt til slagter Larsen, og efter ham kom frøknerne Henriksen og Nielsen, der efter 10 – 12 år afløstes af hr. Funk. Efter endnu en ejer kom “Pigerne” og deres smørrebrød, indtil Erik Brandt efter 1986 overtog ejendommen og etablerede restaurant Hakkedrengen, der led en krank skæbne.

Skomager Jensen fortsatte indtil han gik på pension, hvorefter lokalet blev overtaget af Birthe la Cour.

Efter skrædder Madsen kom Nybirk, som drev forretningen i mange år som indlevering til renseri og småreparationer. Senere kom en periode, hvor der på facaden blev reklameret med salg af brugt tøj.

Ejerforhold

Der er registreret ejere på matriklen fra 1685 og i 1835 overtog urtekræmmer A.R.Olsen denne og opførte det hus, som stadig eksisterer i hjørnedelen af vinkelejendommen. Efter to andre ejere overtog Christian Møller ejendommen i 1910 og var ejer af den til sin død i 1961. De tre arvinger beholdt ejendommen til 1985, hvor den blev solgt for 450.000 kr. til Karsten Nagel og Lennart Studinsky (som solgte den videre til Erik Brandt i 1986).

Prisen på ejendommen i 1985 skal ses i relation til lejeindtægten, som på det tidspunkt var knap 3.600 kr. om måneden – for seks lejligheder og fire butikker tilsammen; familien Møller var absolut ikke de store ejendomsadministratorer!