Islands Plads blev ryddet i forsommeren 1974. Dansk Totalenterprise A/S ønskede, men fik ikke tilladelse til at bygge 420 ejerlejligheder med egen marina, og de indgik derfor en aftale med boligselskabet Lejerbo om at bygge 346 lejligheder (som blev reduceret til 260), heraf 40 i Pakhuset. Lejlighederne var fra 57 m2 til 105 m2. Der måtte i tilknytning til komplekset kun anlægges 62 p-pladser for derved at tvinge beboerne til at benytte den offentlige transport.
Grundværdien var 10 mio. kroner og byggeriet blev anslået til at ville koste 100 mio. kroner. Boligerne stod færdige i 1978 og afdelingen rummer i dag 245 lejemål.
Foto: Rudi