Løvens Bastion har en spændende historie, hvor Lille Mølle spiller en stor rolle.

Se denne artikel fra “Stræderne i København”´s december-nummer 2008, skrevet af fhv. stadsingeniør Flemming Lehrmann.

Gengivet med tilladelse fra Flemming Lehrmann.

Tilbage i 1618 begyndte Christian IV sit store projekt, fæstningsbyen Christianshavn, som bestod af en fæstningsring med 5 bastioner, en kanal i midten og en række sumpede grunde, der efterhånden er blevet til det Christianshavn, vi kender i dag. 2 gange blev Christianshavn udvidet, første gang i 1670 og anden gang i1692.

Af de oprindelige bastioner er der kun 2 tilbage. Det er de to bastioner, der ligger på hver sin side af Torvegade, hvor Amagerport i sin tid lå. Acciseboden, som var et vagthus, er den sidste rest af portkomplekset. Navnene var Møllebastionen og Bastionen ved Kirken. På Møllebastionen var der selvfølgelig en mølle, som stod der fra 1670 til 1842, Breslaus Mølle hed den. Nu har en fæstningsby brug for forsyninger i form af mel og gryn, så der blev opstillet mange møller på bastionerne rundt om København. Én er tilbage, og det er møllen ude på Kastellet.

Også på Bastionen ved Kirken blev der i 1669 opstillet en mølle, en stubmølle med navnet Lille Mølle, og det navn har holdt ved lige siden.

Ved Christianshavns udvidelse i 1670 blev de to bastioner kraftigt udbygget, og i den anledning skiftede de navne. Møllens Bastion kom til at hedde Elefantens Bastion og Bastionen ved Kirken Løvens Bastion. På den tid så den ud som alle de andre bastioner med facer, der støtter sammen i en spids vinkel, men så skete der en kraftig omlægning, da Christianshavns Vold blev udvidet helt op til Flådens Leje. For at kunne sluttes til den nye vold blev den nordlige venstre face og flanke drejet, så facerne nu mødtes i en stump vinkel, og det er derfor, Løvens Bastion adskiller sig fra alle de andre bastioner.

Den lille stubmølle på toppen af bastionen blev efterhånden for lille, så i 1783 blev den fjernet og erstattet med en hollandsk mølle, hvis ottekantede tre étagers underdel står der den dag i dag. Overdelen med møllehat og vinger blev fjernet i 1897. Mølleren skulle jo bo godt, så der blev også opført en bolig ved siden af møllen, og i 1832 blev huset med skorstenen opført i tilknytning til møllen. Det var indrettet som dampmølle.

1 1890 var det slut med at drive møllevirksomhed på stedet, og bygningerne overgik til at være militært halmdepot, for dels var der heste hos naboen, Bådsmandsstrædes Kaserne, og dels skulle soldaterne have skiftet sengehalmen i madrasserne en gang imellem.

En driftig ingeniør, Ejnar Flach Bundgaard, så i 1916 bygningernes muligheder og erhvervede hele herligheden, hvori han indrettede sin fabrik, Dansk Instrument- og Apparaturfabrik. Der blev indrettet en elegant bolig i møllen til Bundgaard og hans kone Johanne. Møllerboligen blev lejet ud til maleren Oscar Matthiesen, som også havde atelier der, og kneb det med huslejen, kunne han altid levere et billede i stedet for.

Ægteparret Bundgaard var barnløse, og inden Johanne Bundgaard døde i 1974, testamenterede hun Lille Mølle med alt inventar til Nationalmuseet. Først blev der indrettet bolig til Rigsantikvaren, og i dag er der et særdeles interessant museum, som absolut er et besøg værd. I møllerboligen er der indrettet en restaurant, Løven + Bastionen, og går man på museum en lun forårsdag, er det en god idé at sætte sig ned og få en lille frokost eller noget andet godt i den fine lille have foran huset.