Her i 2013 ligger det mere end 150 år gamle flådefartøj, fregatten Jylland, i sin museumsdok i Ebeltoft efter en omtumlet tilværelse, som også Christianshavn fik en andel i. Bygningen af det historiske skib begyndte på Nyholm i 1857, stabelafløbningen fandt sted i 1860, og i 1862 kunne fregatten indgå i aktiv tjeneste i den danske flåde. Sin ilddåb fik fregatten Jylland i krigen 1864, hvor den sammen med fregatten Niels Juel og korvetten Hejmdal den 9. maj 1864 kæmpede mod en preussisk-østrigsk eskadre i det, der blev kendt som “Slaget ved Helgoland”. Senere fik fregatten Jylland det ærefulde hverv ved to lejligheder at fungere som kongeskib, det var i årene 1874 og 1876.
Sidste togt som aktivt flådefartøj gik til Vestindien i 1886-87, og efter hjemkomsten herfra strøg fregatten Jylland kommando den 4. april 1887 efter 25 år i aktiv tjeneste. Fregatten Jylland blev herefter eksercer- og kaserneskib og fungerede som sådant i yderligere 21 år, til fregatten 11. marts 1908 udgik af flådens tal og blev solgt til ophugning sammen med andre ældre skibe.
Starten på 105 års kamp for at bevare fregatten Jylland
Tanken om at bevare et af de historiske skibe var tidligere opstået blandt flådens folk, og da fregatten Jylland skønnedes at være det skib, der var i den bedste stand, samledes interessen om at bevare dette. I 1908 dannedes derfor den første bevaringskomité og det lykkedes i sidste øjeblik at redde fregatten Jylland fra ophugning, selvom der allerede lå en slæbebåd i Københavns havn klar til at slæbe fregatten til den tyske køber. Det blev starten på en langvarig kamp for at bevare den gamle fregat, som modtog sin seneste dødsdom i 1952 – og overlevede endnu en gang. I bogen “Fregatten Jylland – fra orlogsværft til museumsdok” fortælles om en stædig kamp for at skaffe midler til den bekostelige vedligeholdelse af skibet.
Feriebørn fra provinsen hjalp med økonomien i mange år
Foreningen til Provinsbørns Ferieophold i København var etableret i 1895 med det formål at give provinsbørn mulighed for at besøge landets hovedstad. Formanden for denne forening blev på et tidspunkt også medlem af Komiteen til Fregatten Jyllands Bevarelse, og det førte til et samarbejde, som tilgodeså de to foreningers interesser på en utraditionel måde: Fregatten Jylland blev fra 1936 hver sommer lagt til kaj ved Islands Brygge tæt på Langebro for at fungere som “logiskib” for provinsbørnene. Efter at have foretaget mindre ændringer af det tidligere kaserneskib blev der skabt overnatningsmulighed for 450 feriebørn og lærere ad gangen.
I 1949 kom turen så til Christianshavn
Placeringen ved Langebro var praktisk, men ved sæsonstarten i 1949 måtte Fregatten Jylland finde et nyt tilholdssted, idet opførelsen af den nuværende Langebro (indviet i 1954) skulle til at gå i gang. Valget faldt på Christianshavns kanal ud for Overgaden oven Vandet 100–106 og Bodenhoffs plads, hvor der blev skabt adgang til de nødvendige vaskerum og toiletter; naboer til skibet kan endnu huske strømmen af børn til og fra disse sanitære arrangementer i land.
Det gamle krigsskib med de høje master øvede også en vis tiltrækning på kvarterets børn, men der var en vagtmand om bord, som blev alarmeret, hvis man trådte et bestemt sted på landgangen. Sørgede man for at undgå denne plade, var der nogenlunde frit til at klatre lidt i rigningen, fortæller en christianshavner, der var dreng dengang.
Christianshavn nåede kun at være vært for de ferierende provinsbørn i somrene 1949 og 1950. Fregatten Jylland sorterede trods den civile anvendelse under det daværende Marineministerium, og der blev herfra nedlagt definitivt forbud mod at benytte den gamle fregat til indkvartering på grund af brandfaren, et forbud der fik virkning fra sommeren 1951.
Der var i realiteten tale om en ny dødsdom over Fregatten Jylland, og det kom så vidt, at der blev fremsat forslag om at sænke fregatten under fuldt honnør, fordi ophugningsværdien nu var meget begrænset. Men Fregatten Jylland er en overlever og ligger i dag i sin museumsdok i Ebeltoft, dog også her i 2013 stadig under angreb, nu på grund af kravene om beskæring af kulturbudgetterne.
Jørgen Møller, Christianshavns Lokalhistoriske Forening og arkiv.
Kilder:
- Bogen ”Fregatten Jylland. Fra orlogsværft til museumsdok”
- Islands Brygges Lokalhistoriske Forenings hjemmeside
- Bladet Folkeskolen årgang 1949 og 1950