Anker Jørgensen mindes 24. august
Den 13. juli er det 100 år siden, den tidligere socialdemokratiske fagforeningsformand og statsminister Anker Jørgensen blev født i et havehus på Højdevangs Allé 32 på Amager. Hans far Johannes Jørgensen døde året efter, hvorefter Anker og hans mor Karen Marie flyttede til en lille lejlighed i Amagergade 4 B, 3.sal. Efter moderens død i 1928 kom Anker i pleje hos sin moster i Bådsmandsstræde 10.
I anledning af jubilæet har Christianshavns lokalhistoriske Forening besluttet at opsætte en mindeplade på det hus, hvor Anker levede nogle af sine barndomsår.
Mindepladen afsløres ved Amagergade 4 onsdag 24. august kl. 18.30, hvorefter journalist og forfatter Alex Frank Larsen holder et foredrag om Anker Jørgensen i Beboerhuset i Dronningensgade kl.19. Gratis adgang.
Amagergade 4
Christianshavnerdagen. Program klik her
Mød foreningen i Sankt Annægade. 4. september. kl. 12-16
I Halfdan Rasmussen fodspor
Guidet tur ved Lise Lotte Frederiksen.
Christianshavns Torv. Søndag den 13 september kl. 13.
Tilmelding på lokalarkivet@chrarkiv.dk
500 års Amagerhistorie
Bog om Christianshavns Gadenavne
30 personer, royale, kunstnere, forretningsfolk, musikere og søens folk har givet navn til Christianshavns gadeskilte.
Og det er gennem deres virke og liv, til hverdag og til fest, at Havnens og Holmenes historie fortælles. Men der var en tid før gadeskilte, og en tid før folk kunne læse. Hvordan fandt de vej?
Det gjorde de ved billeder af elefanter, træer og drikkebægre indsat på murene; senere kom laugsskilte som f.eks. guldsmeden, kleinsmeden, skomageren og bageren. Dem ser vi i bogen.
Bogen er på 185 sider, med 63 fotos i farver og et bykort. Forfatteren er kunsthistoriker Ove Bjørn Petersen.
Bogen er på 185 sider med 63 fotos i farver og et bykort
Pris 125 kr. For medlemmer 60 kr.

Fra receptionen ved udgivelsen i marts
Bogen kan købes i Vagthuset, Arnold Busck i Købmagergade og i Bog & Ide i Amagercentret
Fra Historiske Dage og Christianshavns Bogfestival:
Fastelavn:
Klik her: Forårsprogram 2022
100 erindringer fra Christianshavn
I 1969 og igen i 1995 blev byens pensionister opfordret til at skrive og indsende deres erindringer til Stadsarkivet. Resultatet blev over 3.000 erindringer, der nu er blevet digitaliseret.
Vi har udvalgt ca. 100 med tilknytning til Christianshavn. God læselyst. Klik her
NYE VIDEOER
Christianshavns Kvarter har i 2021 lavet nye videoer om foreningen og lokalhistorien – klik på:
Foreningens aktiviteter. Bestyrelsen fortæller . 19 min
Kofoeds Skole for 50 år siden. Else Janhøj fortæller. 15 min
Bombningen af B&W i 1943. Birthe Barfoed fortæller. 19 min
Tyskerpigen i Burmeistergade. Anders Bjørn fortæller. 17. min