Aktiviteter 2015

Forårsprogram 2015.

9. februar kl. 19
Christianshavns Bibliotek

Vera  Noldus  om Philip de Lange

  Philip

Philip de Lange, en ung murermester, indvandrede til København fra Haag i 1729. Som en datidig gæstearbejder kom han for at deltage i genopbygningen af hovedstaden, der var blevet reduceret med en tredjedel efter den voldsomme brand i 1728. Der var brug for ham.

Philip de Lange vendte aldrig tilbage til sit hjemland. Han blev i Danmark, hvor han hurtigt opbyggede en strålende karriere som en af tidens mest benyttede bygmestre. Det lykkedes ham at skabe gode forbindelser til især Søetaten og Admiralitetet, og det er da også hans bygninger på Holmen, som vi kender ham fra: Arsenalet, Hovedvagten, Mastekranen. Men Philip de Lange byggede også Asiatisk Kompagnis imposante hovedkvarter på Christianshavn foruden en stribe byhuse for borgerskabet og en enkelt herregård – Glorup på Fyn.

Philip de Lange satte sit tydelige præg på den danske bygningskultur. Han bragte en international arkitektur til hovedstaden, som stadig står den dag i dag og minder os om, at vi er en del af verden.

Vera Noldus, født i Nederlandene, er uddannet cand.mag. og ph.d. i kulturarvsstudier og arkitekturhistorie fra universiteterne i Amsterdam og Utrecht, suppleret med en efteruddannelse i renovering fra Akademisk Arkitektforening.

Efter foredraget kan bogen købes.

14. februar kl. ca. 14-15

Fastelavnsryttere fra Amager ved Vagthuset,
Torvegade 75

Kom og hils på.

17. marts kl.  19

Genralforsamling
Stanleys Gård/ Menighedshuset, Store Søndervoldsstræde 2

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens og arkivets beretning.
  3. a) Foreningens og arkivets regnskab.
    b) Budget.
    c) Fastsættelse af kontingent.
  4. Indkomne forslag.
  5. Arbejdsplan.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisor, revisorsuppleant, alt efter deres afgang
  7. Eventuelt

I år er der 2 bestyrelsesposter/suppleantposter ledige – så overvej om du vi stille op.

Det er også muligt at melde sig til vagter sammen med bestyrelsesmedlemmer når Vagthuset er åbent om lørdagen mellem kl. 13 og 15

 

17. marts    kl . ca.  20 ( efter Generalforsamlingen)

Jakob   Seerup om   Flådestationen København

 

orl

I 1700-tallet var Flåden blandt de absolut største og vigtigste institutioner i  det  dansk-norske kongerige. De mange skibe og kanoner var vigtige for rigets magt- og udenrigspolitik, men Søetaten spillede også en væsentlig rolle for København, idet Holmen var den suverænt største arbejdsplads i riget. De næsten 5000 mand, der arbejdede på Holmen, satte et kraftigt præg på det daglige liv i hovedstaden. Dokken på Christianshavn var blot et af mange anlæg, hvor folkene sled i det for at bygge og vedligeholde kongens skibe.
Museumsinspektør på Orlogsmuseet Jakob Seerup fortæller om flåden og København – og Christianshavn – på baggrund af sin ph.d.-afhandling om Søetaten i 1700-tallet.

Anders Bjørn  om Christianshavns sorte fortid – som centrum for den danske slavehandel

Foredrag den 28. april kl. 19 Christianshavns Bibliotek
Guidet tur lørdag den 9. maj kl. 11, foran Christianskirken, Strandgade

sla

I årene 1671-1807 sejlede danske-norske skibe et sted mellem 85.000-120.00 afrikanske slaver til Vestindien.En stor del af søhandelen med Danmarks kolonier var centreret på Christianshavn med egne havneanlæg, pakhuse skibsværfter og kontorer. For at sprede risikoen var handelskompagnierne organiseret som aktieselskaber med medlemmer af kongehuset, adlen og det velhavende borgerskab som aktionærer. Der var også slaver på Christianshavn. Ved folketællingen i 1787 var der 6 på Christianshavn og i 1801   5 – mest i Strandgade . Se også foreningen hjemmeside www.chrarkiv.dk
Anders Bjørn, Lektor, Christianshavns Gymnasium fortæller og viser rundt

Christianshavn historie