Christianshavns Grundlæggelse 1618

revshaleholm

Fortid

Revshaleholmen mellem Sjælland og Amager dannes

Forspil 1616

Instruks fra Christian den IV til Johan de Willem – Københavnsk storkøbmand afstammende fra Nederlandene: “I al stilhed og ubemærkethed skal han få et godt antal velformåede nederlandske købmænd og gode håndværkere til at komme til Danmark”. Der loves disse religionsfrihed, samt otte års frihed for alle skatter;

“For det første skal – frit og uden modydelse – et bekvemt sted på vort lille land Amager, der ligger allernærmest ved vor by København, uden afgift anvise hine, der herefter ønsker at komme ind i riget, til bopæl, og dér skal det tillades dem at oprette egne huse efter deres behag”.

Projektet bliver dog ikke til noget.

Rigsarkivet, citeret efter Helge Gamrath, Christianshavns grundlæggelse

1.september 1617

I dag ældste kendte tegnede Christianshavnerprojekt. 934 hussteder skulle anlægges indenfor et voldanlæg med kanaler. Opgivet/ændret 7.december. (Håndtegnede kort over København 1600-1660)

25.oktober 1617

I en kongelig proporsition til Rigsrådet anmoder kongen om at få bevilget en skat til anlægget af et værk på Amager til flådens, Holmens og Tøjhusets beskyttelse.

Aktstykker og oplysninger , citeret efter HG

7. december 1617

Kontrakt mellem den nederlandske ingeniør Johan Semp og kongen om anlæggelse af Amagerbefæstningen. Med en “afridsning” af Christianshavn. Original gået tabt, findes i kopi fra senere, ca. 1620. Projektet omfatter nu 65 storgrunde inden for et nyt voldanlæg samt en meget større kanal. Skal bygges på 2 år.

G F Lassen Documenter og HG

Januar 1618

“at man  paa den side af Amager, der vender mod København, ivrigt arbejder paa en ny havn, som skal befæstes med volde og grave og forbindes med København ved en bro. Det størst mulige antal adelsmænd, og ligeledes nogle af de mere velhavende borgere, har givet tilsagn om deres støtte til fuldførelsen af dette arbejde, og det  i et saadant omfang, at de haaber  at kunne gennemføre det i det ønskede omfang inden for fire aar”.

Ole Worm, Brev  6. januar 1618  –    I Breve til og fra Ole Worm

4. Juli 1618

Udgår brev fra Rigsrådet om pålæggelse af skat til færdiggørelsen af en befæstning på Amager til skibsflådens, Tøjhusets, slottets og den gamle bys defension og forsikring

Kjøbenhavns diplomatarium V

5. april 1619

Fundations eller frihedsbrev er i dag det ældste bevarede dokument, hvor navnet Christianshavn optræder på tryk, og hvor det angives at det skal være en “forvidelse” (udvidelse) af København:
Enhver skal, uden afgift, få skøde på sin grund, når målene herpå er indleveret til kancelliet; dog skal han på grunden lade opsætte god købstadsbygning. Senere skulle byen få købstadsprivilegier. De første 12 år er der frihed for al borgerlig skat og tynge, samt syv års frihed for udførselstold. Men religionsfriheden er opgivet.

Kjøbenhavns Diplomatarium

1620

Bro og dæmning til København færdig.

7. januar 1622

Første officielle skøder udstedes til en af Københavns borgmestre, Mikkel Vibe. Hjørnet af Strandgade og Sct.Annægade og i Sofiegade ved Dronningensgade. Vibe fik aldrig bygget hus – døde ca. 1624.

1624

Bro og port mod Amager synes at være færdige. Vindebro dog først 1625.

1629

Fransk rejsende noterer: Christianshavn er fyldt med moradser og man må overalt bygge på pæle.

HG side 24

5. august 1630

Johan Lauridsen – senere byfoged på Christianshavn. Måske den første indflytter. Grund 30 ved . Sct Annægade , Nedergaden, Wildersgade:

Bønskrift: Der var tre alen vand da han overtog grunden og at det senere sommetider om vinteren er “så højvande”, at man næppe tør sig vove udendørs “en drik fersk vand at hente eller et stykke brød”.

HG side 24

8. juni 1639

Christianshavn bliver selvstændig købstad med egne privilegier, byvåben og segl. To borgmestre og 4 rådmænd. Det holder 35 år, til 15. oktober 1674.

privilegier_1639

Christian IV´s privilegiebrev opbevares på Københavns Stadsarkiv

Privilegiets ordlyd fra Kjøbenhavns Diplomatarium som pdf-file og samme på nudansk

Christianshavns byvåben
Christianshavns byvåben

18. marts 1662

Kong Frederik den 3. skænker en bygning på Chr. Torv til Børnehus – forældreløse, fattige , ulydige eller vanartede børn og tvangsanstalt for arbejdsføre erhvervsløse og straffesanstalt for forbrydere, særlig kvinder, skyldig i kønsforbrydelser eller tyveri.

15. oktober 1674

Christianshavns status som købstad ophører –
og byen indlemmes i København.

Peder Villadsøn indsættes som ny byfoged i Christianshavn og birkefoged på Amager.

Christian V´s brev af 15. oktober 1674
som pdf-file

chrhavn_1886 prospekt1

Christianshavn historie